Nødhjælp
Den første Hjælp ved pludselige Ulykkes- og Sygdomstilfælde

K APITEL X. Forbrændinger, o Forbrændinger opstaar ved Indvirkning af Ild og glødende Genstande (egentlige Forbrændinger), ved kogende Vædsker og Dampe (Skoldninger) og ved stærke Syrer og Alkalier (Æts- ninger). Gaar der Ild i et Menneske, taber han i de fleste Til- fælde Aandsnærværelsen og løber skrigende omkring, hvor- ved Flammerne først rigtig blusser op, medens de tilstede- værende i deres Raadvildhed løber efter Vand — i Stedet for at begge Parter skal søge at kvæle Ilden. Den brændte bør straks kaste sig ned paa Gulvet, saa at de brændende Klæder presses mod dette, eller de tilstedeværende skal vælte ham om og hurtig svøbe Tøj, Tæpper eller Dyner om ham. Hj. skal naturligvis passe, at Ilden ikke antænder hans egne Klæder, og særlig Kvinder med deres let antændelige Klædningsstykker maa være forsigtige i saa Henseende. Først efter at Ilden er kvalt, skal der sørges for rigeligt Vand for at slukke og afkøle de glødende Klæder, som ellers kan brænde sig ind i Huden. Er der en Post i Nærheden, lægges han ind under den og overskylles med Vand; er der et større Kar eller Bassin med Vand, dyppes han ned i det. Imprægnering. Det burde være almindelig bekendt, at Stoffer kan imprægneres, saa at tle ikke blusser op i Flamme, men kun gløder svagt og hurtig slukkes ved et let Tryk. En god og billig Imprægneringsvædske, som ikke forandrer Stoffets Farve, er følgende: 60 gr. svovlsur Ammoniak, 20 — Borsyre og 15 — Boraks blandes og opløses i 3 Pægle kogende Vand.