Nødhjælp
Den første Hjælp ved pludselige Ulykkes- og Sygdomstilfælde
Forfatter: Fr. Svendsen
År: 1902
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn)
Sted: København
Sider: 164
UDK: 614.88
Udgivet Med Understøttelse Af Foreningen
»Det Røde Kors«
Stifterinden Af Dameforeningerne Under Det Røde Kors
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Louise Af Danmark
Underdanigst Tilegnet
Af
Forfatteren
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
103
ofte bliver Hænderne ophovnede og blaaligc med Revner og Saai. Dette
er imidlertid en Lidelse, som gentager sig Aar for Aar, og som allsaa
ikke maa forveksles med en Forfrysning.
* II. Almindelig Forfrysning
foraarsages ikke alene ved Indvirkning af Kuldegrader, men
ogsaa ved længere Tids Indvirkning af lave Varmegrader,
navnlig i Forbindelse med Blæst, hvorved Legemstemperaturen
bliver nedsat. Det drejer sig i de fleste Tilfælde om be-
rusede, som tumler omkring, falder om og tilsidst sovei ind,
sjældnere om syge og svage, som, gennemblødte af Regn og
Sne og afkølede af Blæst, til sidst falder udmattede om.
Sner det saa stærkt, at den frosne bliver begravet under
Sneen, vil han være gunstigere stillet, da denne forhindrer
yderligere Afkøling. Alle disse Tilfælde er dog sjældne her
til Lands, hvor Bebyggelsen er saa tæt.
Ved den almindelige Forfrysning afkøles Legemet, Lem-
merne bliver iskolde, stive og blaalige, Pt. faar Yildelsei,
mister Bevidstheden og falder hen i en Døs, medens Aandc-
dræt og Hjertevirksomhed bliver svagere og svagere og til
sidst standser.
Behandling. Hovedreglen er at undgaa bratte Temperalm-
overgange; enhver ved, at hvis man med trosne Fingi c fia
Kulden kommer ind i en varm Stue, vil de hovne op og
smerte, og ved stærke Forfrysninger kan Vædskerne ved
den pludselige Udvidning paa Grund af Varmen sprænge
Vævene. Den forulykkede skal derfor straks bæres et Sted
hen, hvor der er lidt varmere end i det fri, f. Eks. et lukket
Skur, og behandles som skindød, saafremt der ikke er sikre
Dødstegn (Forraadnelse). Den angrebne Legemsdel eller hele
Legemet gnides med Vaselin eller Olie, i Nødsfald med kolde,
vaade Kompresser, nødig med Sne, fordi frossen Hud er skør og
let revner; hvis Lemmerne er stive, maa man ikke foretage
Bevægelser med dem, da* de i saa Fald kan brække. Hj.
vaager omhyggelig over den frosnes Almentilstand; ei han
bevidstløs, undersøges Aandedræt og Puls, og hvis intet
Livstegn kan opdages, foretages Labordes I ungeti æk og
Hjertemassage; kunstigt Aandedræt derimod først, naar
Armene er saa bøjelige, at de kan bevæges. Kan han
synke, gives oplivende Draaber og lunkne Drikke som le,