Nødhjælp
Den første Hjælp ved pludselige Ulykkes- og Sygdomstilfælde

Forfatter: Fr. Svendsen

År: 1902

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn)

Sted: København

Sider: 164

UDK: 614.88

Udgivet Med Understøttelse Af Foreningen

»Det Røde Kors«

Stifterinden Af Dameforeningerne Under Det Røde Kors

Hendes Kongelige Højhed

Kronprinsesse Louise Af Danmark

Underdanigst Tilegnet

Af

Forfatteren

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
103 ofte bliver Hænderne ophovnede og blaaligc med Revner og Saai. Dette er imidlertid en Lidelse, som gentager sig Aar for Aar, og som allsaa ikke maa forveksles med en Forfrysning. * II. Almindelig Forfrysning foraarsages ikke alene ved Indvirkning af Kuldegrader, men ogsaa ved længere Tids Indvirkning af lave Varmegrader, navnlig i Forbindelse med Blæst, hvorved Legemstemperaturen bliver nedsat. Det drejer sig i de fleste Tilfælde om be- rusede, som tumler omkring, falder om og tilsidst sovei ind, sjældnere om syge og svage, som, gennemblødte af Regn og Sne og afkølede af Blæst, til sidst falder udmattede om. Sner det saa stærkt, at den frosne bliver begravet under Sneen, vil han være gunstigere stillet, da denne forhindrer yderligere Afkøling. Alle disse Tilfælde er dog sjældne her til Lands, hvor Bebyggelsen er saa tæt. Ved den almindelige Forfrysning afkøles Legemet, Lem- merne bliver iskolde, stive og blaalige, Pt. faar Yildelsei, mister Bevidstheden og falder hen i en Døs, medens Aandc- dræt og Hjertevirksomhed bliver svagere og svagere og til sidst standser. Behandling. Hovedreglen er at undgaa bratte Temperalm- overgange; enhver ved, at hvis man med trosne Fingi c fia Kulden kommer ind i en varm Stue, vil de hovne op og smerte, og ved stærke Forfrysninger kan Vædskerne ved den pludselige Udvidning paa Grund af Varmen sprænge Vævene. Den forulykkede skal derfor straks bæres et Sted hen, hvor der er lidt varmere end i det fri, f. Eks. et lukket Skur, og behandles som skindød, saafremt der ikke er sikre Dødstegn (Forraadnelse). Den angrebne Legemsdel eller hele Legemet gnides med Vaselin eller Olie, i Nødsfald med kolde, vaade Kompresser, nødig med Sne, fordi frossen Hud er skør og let revner; hvis Lemmerne er stive, maa man ikke foretage Bevægelser med dem, da* de i saa Fald kan brække. Hj. vaager omhyggelig over den frosnes Almentilstand; ei han bevidstløs, undersøges Aandedræt og Puls, og hvis intet Livstegn kan opdages, foretages Labordes I ungeti æk og Hjertemassage; kunstigt Aandedræt derimod først, naar Armene er saa bøjelige, at de kan bevæges. Kan han synke, gives oplivende Draaber og lunkne Drikke som le,