Nødhjælp
Den første Hjælp ved pludselige Ulykkes- og Sygdomstilfælde

KAPITEL XII. Forfrysninger. I. Lokale Forfrysninger fremkommer ved Indvirkning af Kuldegrader, navnlig paa de ydei'ste spinkle Dele af Legemet som Næse, Øren, Fingre og Tæer. Ligesom Forbrændingerne deles de i 3 Grader. 1ste Grad viser sig ved Hævelse, Rødme, Kløe og Føles- løshed, hvilket enhver, som har slaaet Snebolde eller gaaet uden Vanter i Vinterkulden, kender af Erfaring. Ved 2den Grad er der Blæredannelse, og selve Vævet er enten hvidt og fast eller blaaligt og opsvulmet, det sidste særlig paa Ekstremiteterne, fordi Blodstrømmen først standser i Blodaarerne, som ligger nærmest Huden, senere i Pulsaarerne, som ligger dybere, hvorved der strømmer mere Blod til Delen end fra den. Denne Grad er langt far- ligere end den tilsvarende af Forbrændinger, og den ender ofte med Koldbrand. Ved 3dje Grad kommer der straks Koldbrand af Hud og Væv, ja af hele Lemmer, som bliver iskolde, hvide og stive. Her til Lands er Vinteren sædvanlig saa mild, at de højere Grader kun sjælden ses, men man skal dog i stærk Kulde vogte sig for at røre ved Metalgenstande med blottet Haand. Behandling. Blærer og Koldbrand forbindes med Bor- vaselin eller Olie, Delen indhylles i vandsugende Vat og Bind og lægges højt, for at Blodet kan flyde tilbage. Frostknuder. Nogle er tilbøjelige til at faa »Frost« d: røde, flade Hævelser paa Hænder og Fødder; <le er ikke særlig ømme, men klør ulidelig, især ved Tøbrud og ved Overgang fra Kulde til Varme;