Nødhjælp
Den første Hjælp ved pludselige Ulykkes- og Sygdomstilfælde

KAPITEL XIII. Kvælning. Kvælning opstaar, naar Aandedrættet hindres, saa at der ikke kan komme Luft ned i Lungerne, eller naar Væd- sker trænger ned i disse (Drukning). Blodet kan da ikke blive iltet, men bliver mere og mere kulsyreholdigt, saa at alle Livsytringer ophører, og Døden indtrædei. 1) Forhindring af Aandedrættet kan atter ske paa for- skellige Maader. 2) Tilstopning af Næse og Mund sker oftest hos spætte Børn, der ligger hos Moderen, og hvor een af Parterne i Søvne foretager Bevægelser, hvorved Barnets Ansigt trykkes ind mod Moderen eller ned i Sengetøjet. 3) Hængning og Omsnøring af Halsen med en Snor samt „Kvælning“ med Hænderne. Naar de store Hals- aarer sammenpresses, ophører Blodtilstrømningen til Hjernen, og i samme Øjeblik tabes Bevidstheden, saa at vedkommende ikke kan frigøre sig. Ansigtet bliver sædvanlig rødbiaat og opsvulmet, og Tungen hænger ud af Munden. Ved Hæng- ning ses omkring Halsen en Fure, som gaar skraat opad og bagtil, men som ikke findes paa det Sted, hvor Løkken sidder; ved Omsnøring gaar Furen derimod rundt om Halsen, og ved »Kvælning« ses Mærker af Fingre .og Negle. Det er enhvers Pligt under Straf (se S. 2) øjeblikkelig at skære en hængt ned, og man støtter da med sin venstre Arm hans Legeme, medens man med en Kniv overskærer Strikken, hvorpaa man straks løsner Løkken. Behandling. Hvis der ikke er sikre Dødstegn, er der Mulighed for Genoplivelse, og man iværksætter straks Tunge- træk, kunstigt Aandcdræt og Hjertemassage.