Nødhjælp
Den første Hjælp ved pludselige Ulykkes- og Sygdomstilfælde

KAPITEL XV. Forskellige pludselige Sygdomstilfælde. I. Nervetilfælde. 1) Bevidstløshed skyldes Indvirkning paa Hjernen af de mest forskellige Aar- sager, f. Eks. stærke sjælelige Indtryk, Smerter, Kvæstninger og Saar, Mangel paa Blod eller Blodoverfyldning, giftige Stoffer, Hede, Kulde og Elektricitet, Sygdomme i Hjernen, Sult og Savn osv., og denne Tilstand kan altsaa forekomme ved alle pludselige Ulykkes- og Sygdomstilfælde. Paa dette Sted skal Besvimelse, Hedeslag, Solstik og Hjerneblødning nærmere omtales. Besvimelse, Afmagt, skyldes Blodmangel i Hjernen og begynder med et ejendommeligt Ildebefindende, ledsaget af Svimmelhed og Kvalme; det sortner for Øjnene og suser og ringer for Ørerne, Ansigtet bliver ligblegt, og den kolde Sved pibler frem. Aandedrættet bliver uregelmæssigt og overfla- disk, Hjertet slaar svagt, saa at Pulsen kun føles utydelig eller slet ikke, og hvis Pt. ikke hurtig lægger sig ned, fal- der han bevidstløs om. Behandling. Naar Hovedet kommer til at ligge lavt, flyder Blodet atter til Hjernen, og Pt. kommer da ofte til sig selv igen. Sker dette ikke, anvendes de S. 22 under a) nævnte Midler. Hvis Besvimelsen skyldes Blødning, skal denne standses, førend man anvender oplivende Midler (sml. S. 81 ); hvis den skyldes Sult, maa Maven ikke pludselig overfyldes, men man giver lidt og tit af oplivende Midler og let for- døjelig Føde som Mælk, Te, Kødsuppe og Hvedebrød. Hedeslag opstaar, naar Legemstemperaturen stiger over et vist Punkt, hvorved Hjernen irriteres og derpaa lammes. Man kan faa Hedeslag, siddende rolig i en Stue, men hyppigst forekommer det hos strengt arbejdende, hvis