Nødhjælp
Den første Hjælp ved pludselige Ulykkes- og Sygdomstilfælde
Forfatter: Fr. Svendsen
År: 1902
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn)
Sted: København
Sider: 164
UDK: 614.88
Udgivet Med Understøttelse Af Foreningen
»Det Røde Kors«
Stifterinden Af Dameforeningerne Under Det Røde Kors
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Louise Af Danmark
Underdanigst Tilegnet
Af
Forfatteren
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
141
Temperaturmaaling. Normal Temperatur er 37° C.,
varierende fra 36,- til 37,5, altid lidt højere om Eftermid-
dagen, efter legemlige Anstrengelser og efter Maaltiderne.
Temperatur over 37,7 er Feber, og hvis den naar 41—42°,
er der Livsfare. Pt. skal grades om Morgenen før Pus-
lingen, mellem 6 og 7 om Eftermiddagen, og iøvrigt, naar
Tilstanden forandrer sig pludselig, f. Eks. efter en Kulde-
rystelse. Maalingen foretages bedst med et Maksimums-
thermometer, hvor Kvægsølvsøjlen bliver staaende ved det
højst naaede Punkt, indtil det bliver slaaet ned igen, og
den tages sikrest i Endetarmen: S. dypper da Kvægsølv-
beholderen i Olie eller Vaselin, fører den forsigtig ca. 1"
ind og lader den ligge i 3 Minutter (ved Minutthermometre
i 1 Minut). Efter Brugen vadskes Thermometret i koldt
Sæbevand eller aftørres i vandsugende Vat, vædet med
Spiritus; hvis det skal bruges til flere Ptt, eller Sygdommen
er smitsom, stilles det i Mellemtiden i en Beholder med
stærkt (5 °/0) Karbolvand, paa hvis Bund der lægges et Lag
Vat, for at man ikke skal støde det i Stykker.
Vil man tage Temperaturen i Armhulen, skal denne
først tørres med et varmt, blødt Haandklæde, hvorefter
Kvægsølvbeholderen føres saa højt op som mulig, og Over-
armen lægges tæt ind til Brystkassen; det skal ligge der i
10 Minutter, og til Temperaturtallet maa der lægges mindst
i/2 0 for at naa Temperaturen i Legemets Indre.
Pulsen føles lettest paa Spolebenspulsaaren (paa Under-
armens Bøjeflade tæt oven for Haandleddet), idet man ud-
øver et let Tryk med 2den og 3dje Fingers yderste Ende,
ikke med Tommelfingeren, thi dennes Pulsaare er saa stor,
at man risikerer at forveksle sin egen Puls med Pts; kan
man ikke komme til paa dette Sted, vælges eet af de andre
Steder, hvor Pulsaarerne ligger tæt under Huden (se S. 77).
Antallet af Pulsslag er hos en Mand ca. 70 i Minuttet, hos
en Kvinde ca. 80, efter 60-Aarsalderen lidt højere og i
Barnealderen langt højere (hos nyfødte ca. 140); ved Feber
tiltager det, men man kan dog ikke heraf slutte noget be-
stemt om Feberens Grad. Pulsen tælles ved Hjælp af et
Ur med Sekundviser, og S. skal altid tælle et helt Minut i
Træk; hun skal øve sig i at føle, om Pulsslagene følger
regelmæssig efter hinanden, og om de alle er lige stærke.