Nødhjælp
Den første Hjælp ved pludselige Ulykkes- og Sygdomstilfælde

Forfatter: Fr. Svendsen

År: 1902

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn)

Sted: København

Sider: 164

UDK: 614.88

Udgivet Med Understøttelse Af Foreningen

»Det Røde Kors«

Stifterinden Af Dameforeningerne Under Det Røde Kors

Hendes Kongelige Højhed

Kronprinsesse Louise Af Danmark

Underdanigst Tilegnet

Af

Forfatteren

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
141 Temperaturmaaling. Normal Temperatur er 37° C., varierende fra 36,- til 37,5, altid lidt højere om Eftermid- dagen, efter legemlige Anstrengelser og efter Maaltiderne. Temperatur over 37,7 er Feber, og hvis den naar 41—42°, er der Livsfare. Pt. skal grades om Morgenen før Pus- lingen, mellem 6 og 7 om Eftermiddagen, og iøvrigt, naar Tilstanden forandrer sig pludselig, f. Eks. efter en Kulde- rystelse. Maalingen foretages bedst med et Maksimums- thermometer, hvor Kvægsølvsøjlen bliver staaende ved det højst naaede Punkt, indtil det bliver slaaet ned igen, og den tages sikrest i Endetarmen: S. dypper da Kvægsølv- beholderen i Olie eller Vaselin, fører den forsigtig ca. 1" ind og lader den ligge i 3 Minutter (ved Minutthermometre i 1 Minut). Efter Brugen vadskes Thermometret i koldt Sæbevand eller aftørres i vandsugende Vat, vædet med Spiritus; hvis det skal bruges til flere Ptt, eller Sygdommen er smitsom, stilles det i Mellemtiden i en Beholder med stærkt (5 °/0) Karbolvand, paa hvis Bund der lægges et Lag Vat, for at man ikke skal støde det i Stykker. Vil man tage Temperaturen i Armhulen, skal denne først tørres med et varmt, blødt Haandklæde, hvorefter Kvægsølvbeholderen føres saa højt op som mulig, og Over- armen lægges tæt ind til Brystkassen; det skal ligge der i 10 Minutter, og til Temperaturtallet maa der lægges mindst i/2 0 for at naa Temperaturen i Legemets Indre. Pulsen føles lettest paa Spolebenspulsaaren (paa Under- armens Bøjeflade tæt oven for Haandleddet), idet man ud- øver et let Tryk med 2den og 3dje Fingers yderste Ende, ikke med Tommelfingeren, thi dennes Pulsaare er saa stor, at man risikerer at forveksle sin egen Puls med Pts; kan man ikke komme til paa dette Sted, vælges eet af de andre Steder, hvor Pulsaarerne ligger tæt under Huden (se S. 77). Antallet af Pulsslag er hos en Mand ca. 70 i Minuttet, hos en Kvinde ca. 80, efter 60-Aarsalderen lidt højere og i Barnealderen langt højere (hos nyfødte ca. 140); ved Feber tiltager det, men man kan dog ikke heraf slutte noget be- stemt om Feberens Grad. Pulsen tælles ved Hjælp af et Ur med Sekundviser, og S. skal altid tælle et helt Minut i Træk; hun skal øve sig i at føle, om Pulsslagene følger regelmæssig efter hinanden, og om de alle er lige stærke.