Nødhjælp
Den første Hjælp ved pludselige Ulykkes- og Sygdomstilfælde

140 omhyggelig renses med blødt Klosetpapir (aldrig Avispapir) dkr Tamponer af vandsugende Vat, dyppede i Vand og trykkede fast af. ° 5. bør være opmærksom paa, at Pt. har Afføring hver ag og maa ikke trøste sig med, at han spiser lidet eller intet; ei' der noget paafaldende ved den, skal Bækkenet henstilles med et Laag over til Lægens Undersøgelse. S maa lægge Mærke til Afføringens Farve og Konsistens, og om der er Slim, Materie, Orme eller Sten i den. Søvn. Et sundt Menneske sover med rolige Træk medens Puls og Aandedræt er langsommere end i vaasen 1 ilstand, og han vaagner forfrisket op. Den syge vil ofte \ ælte sig urolig omkring, tale i Søvne og have Vildelser og Sansebedrag, eller han kan slet ikke sove, og en saadan Nat volder ham mange Lidelser og tager stærkt paa Kræfterne. S. skal passe, at Pt. bliver sat i Stand til at sove paa bestemt Tid, og at han ikke er overtræt paa Gi und af Anstrengelser, Læsning eller Tale; han skal straks igge bekvemt; der maa nylig være udluftet, saa at der er fmkt og ikke for varmt i Værelset, og al Støj banlyses. Er Pt. saa endelig falden i Søvn, maa han ikke paa nogen llaade vækkes, mindst for Mad og Drikkes Skvid thi Søv nen er det vigtigste Styrkningsmiddel. 2 Sygeplejerskens Iagttagelser og første Hjælp. S . skal iagttage Pt. nøje, dels for at kunne forklare Lægen Sygdommens Gang, dels for at kunne yde Pt. den Hjælp, hun form aar. h. Smerten S. skal høre opmærksomt og deltagende paa • t \ ? a>g,ei °S maa lkke sIaa det hen °S end mindre mene, at det ikke er saa slemt. Hun skal søge at lindre Smerterne >e< at rette paa Lejet, give Læskedrikke, foretage Gnid- ninger, lægge Omslag eller give Medicin, alt efter Lægens .nordning, i Nødsfald efter de Forskrifter, som er givne amid Steds i denne Bog; men føler hun sig usikker 1 sin lydnmg af Sygdomstilfældet, skal hun - for ikke at gøre j j e wf°rhoIde Slg afventende og søge at trøste Pt. paa iM a il ae. Feber. De forskellige Sygdomstegn og den første Be- ian< ing er omtalte S. 128. For at erkende, at der er Feber til Stede, maales Temperaturen, og Pulsen tælles.