Nødhjælp
Den første Hjælp ved pludselige Ulykkes- og Sygdomstilfælde

153 Vand og Fødemidler, som har været udsatte for Smitte, koges y2 Time, inden de nydes. Værdiløse Sager (Fyld, Sengehalm, Klude) og Ting, som ikke kan desinficeres betryggende paa anden Maade (Papir, Bøger, Legetøj), skal brændes. Den almindelige Skik at stænke Karbolvand i et Syge- værelse »for at desinficere«, maa bestemt fraraades, thi de spredte Stænk har ingen Virkning; det giver kun en falsk Tryghed, idet man mener at have handlet rigtig, og endelig gør det Luften kvalm. Dødstegn. Finder Lægmand et Menneske tilsyneladende død, er det selvfølgelig meget vigtigt, at han kan afgøre, om det er virkelig Død eller Skindød. Der angives en hel Række Tegn, som dog ikke alle er lige sikre. 1) Ophør af Aandedræt og Hjertevirksomhed er intet sikkert Tegn, thi selv om man ikke kan opdage Liv (Be- vægelse af Brystkassen, Bevægelse af en Fjer for Næsen, Duggen af et Spejl for Munden, Puls og Aandedræt) kan dette dog være til Stede, saa at den skindøde ved passende Behandling kan bringes til Live igen, saaledes som det oftere er omtalt i det foregaaende. 2) Dødsstivhed. Kort efter Døden indtræder der Stiv- hed af alle Muskler, saa at Legemet forbliver i den Stilling, hvori det tilfældigvis befandt sig. 3) Dødskulde. Straks efter Døden synker Legemstem- peraturen, og efter nogle Timers Forløb er den lig den om- givende Lufts. Ved Forfrysninger kan Legemet imidlertid være koldt og stift, saa at de to sidstnævnte Tegn ikke uden videre kan bruges som Bevis for virkelig Død. 4) Brustne Øjne o: Uklarhed og Tørhed af Hornhinden, er ofte vanskelig at bestemme for Lægmand. 5) Ligpletter er uregelmæssige rødblaa Pletter paa de Dele af Legemet, som ligger nederst, idet Blodet træder ud af Aarerne og synker nedad. 6) Forraadnelse er det sikreste Dødstegn. Der kommer Liglugt, Udtræden af ildelugtende Vædsker af Næse og Mund, samt Oppustning og Grønfarvning af Underlivet.