Nødhjælp
Den første Hjælp ved pludselige Ulykkes- og Sygdomstilfælde

KAPITEL II. Legemets Bygning og Livsytringer. 1) Skelettet danner Legemets faste Grundlag; det bestaar af over 200 Ben (Knogler), som enten er fast forbundne eller bevægelige i Forhold til hverandre ved Hjælp af Led; i første Tilfælde støtter og beskytter de Organer, som ellers let vilde lide Skade ved Tryk fra Omgivelserne (Hjerne, Rygmarv, Sanse- organer, Lunger, Hjerte og Indvolde), i sidste Tilfælde muliggør de Bevægelser. Hovedets Ben deles i Hjernekassens og Ansigtets. Hjernekassen bestaar af flade Knogler, der hos smaa Børn er saa bløde, at de taaler mange Stød uden at brække; hos voksne er de derimod meget fast forbundne ved takkede Sømme, hvorved Hjernekassen bliver meget stærk og saa- ledes danner en god Beskyttelse for det ædleste Organ, Hjei'nen. Ansigtets Ben er med Undtagelse af Underkæben lige- ledes fast forbundne indbyrdes; de danner forskellige Hul- heder, hvori Øjne, Øren, Lugte- og Smagsoi'ganer ligger. Hovedet hviler paa Hvirvelsøjlen (Rygraden), der er sammensat af Hvirvler, efter Beliggenheden delte i Hals-, Bryst-, Lænde-, Bækken- og Halehvirvler. De enkelte Hvirvler bestaar af en forreste Del, Hvirvellegemet, og en bagestc, Hvirvelbuen, og tilsammen danner de en Søjle, som betinger Legemets Holdning, og en Kanal, hvori Rygmarven ligger. Hvirvellegemerne er ind- byrdes forbundne ved Bruskskiver, som danner smaa Stød- puder, hver for sig lidt eftergivelige, saa at smaa Rystelser fordeles, uden at Hjernen og Rygmarven beskadiges derved. Medens Bækkenhvirvlerne er indbyrdes sammenvoksede til Korsbenet, og Halehvh'vlerne kun er meget lidt udviklede, er Hals-, Bryst- og Lændehvirvlerne bevægelige i Forhold