Nødhjælp
Den første Hjælp ved pludselige Ulykkes- og Sygdomstilfælde
Forfatter: Fr. Svendsen
År: 1902
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn)
Sted: København
Sider: 164
UDK: 614.88
Udgivet Med Understøttelse Af Foreningen
»Det Røde Kors«
Stifterinden Af Dameforeningerne Under Det Røde Kors
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Louise Af Danmark
Underdanigst Tilegnet
Af
Forfatteren
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
til hinanden; vel er Bevægelserne i de enkelte Led smaa, men
sammenlagte betinger de Hvirvelsøjlens store Bevægelighed.
Brystkassen. Fra hver af de 12 Brysthvirvler udgaar
et Par bueformede Ribben, hvoraf de 7 øverste (ægte Rib-
ben) forbinder sig fortil med Brystbenet; af de 5 nederste
Par — uægte — forbinder 8de, 9de og 10de sig med det
foregaaende, medens 11te og 12te ender frit. De har alle
Ledforbindelse med Hvirvelsøjlen og de ægte tillige med
Brystbenet, saa at deres midterste Del kan hæves opad og
udad, hvorved Brystkassen bliver rummeligere. Denne af-
lukkes nedad ved en stærk senet Muskel, Mellemgulvet,
som i slap Tilstand danner en Kuppel, i spændt en Flade.
I Brysthulen findes Hjertet og Lungerne, Blodomløbets og
Aandedrættets vigtigste Organer. Naar Ribbenene hæves
samtidig med at Mellemgulvet spændes, bliver Brystkassen
rummeligere (Indaanding); naar de sænkes samtidig med, at
Mellemgulvet slappes, vil Brystkassen vende tilbage til sin
Hvilestilling (Udaanding).
Armene er ophængte paa et Slags Aag over Bryst-
kassen, hvorved vindes, at deres egen og baarne Genstandes
Vægt ikke kommer til at hvile umiddelbart paa denne, og
at de anbringes saa yderlig som muligt og paa Knogler, som
selv er bevægelige. Aaget dannes af Nøglebenct og Skulder-
bladet. Nøglebenet (Kravebenet), gaar tæt under Huden fra
Skulderbladet til Brystbenet og er forbundet med disse ved
Led; naar det brækker, ophører det med at afstive Skulderen,
som da synker nedad og fortil. Skulderbladet er ct fladt,
trekantet Ben med en bagudvendt Kam, hvis yderste Del
sammen med Nøglebenet hvælver sig beskyttende frem over
Skulderleddet. Dette Led hører til de saakaldte Kugleled,
idet Ledhovedet er en Del af en Kugleflade, og Ledskaalen i
tilsvarende Grad fordybet. Jo større ct Ledhoveds Overflade
er i Forhold til Ledskaalens, desto mere kan Benene be-
væges mod hinanden, og Skulderleddet stiller sig i den
Henseende meget gunstig, idet Hovedets Flade er 4 Gange
saa stor som Skaalens. Armen kan derfor føres udad,
fremad og til Dels bagud; i Retningen opad foregaar Be-
vægelsen derimod ikke i dette Led, men ved Skulderbladets
Drejning, hvilket enhver let kan føle paa sig selv, naar
Armen fra vandret Stilling løftes lige i Vejret.