Nødhjælp
Den første Hjælp ved pludselige Ulykkes- og Sygdomstilfælde

19 Hen over Højene og i Dalene mellem dem ligger Over- huden, som ganske savner Aarer og Nerver, og hvis over- fladiske Lag er hornagtigt. I Huden er der talrige Kirtler, dels Talgkirtler, som ved at afsondre Fedtstof holder den smidig og forhindrer, at den opløses af Vand, dels Sved- kirtler, som ved Sved og umærkelig Fordampning udskiller ca. 1 Pot Vand i Døgnet. I dette er der opløst forbrugte Stoffer, som, hvis Huden er smudsig og daarlig plejet, ikke kan udskilles, men maa blive i Legemet, hvor de da ud- folder deres giftige Virkninger; man vil heraf indse, hvor vigtigt det er at holde sin Hud ren. Bliver Legemets Tem- peratur for høj, udvides Haarkarrene, og Huden bliver rød og varm; der afgives da mere Varme til den om- givende Luft samtidig med, at Sveden pibler ud af Porerne og ved Fordampningen fremkalder Kulde. Omvendt, hvis Luftens Temperatur bliver saa lav, at Blodet i Haarkarrene vilde afkøles for meget, trækker disse sig sammen, og Huden bliver bleg. 8) Fordøjelseskanalen. For at erstatte de af Legemet forbrugte Stollei' maa der stadig tilføres ny Næring, men Mad og Drikke kan ikke optages i Blodet, førend de er grundig omdannede ved Hjælp af Fordøjelsesvædskerne. Den faste Føde males af Tænderne, blandes med Spyt fra Spytkirtlerne og passerer gennem Svælg og Spiserør ned i Maven, en stor muskuløs Sæk, som ligger til venstre lige under Mellemgulvet; dens Kirtler afsondrer en sur Saft, Mavesaften, som blandes med Føden til en grødagtig Masse. Denne føres ind i Tarmen, et ca. 18 Alen langt Rør, hvis Vægge under Fordøjelsen er i uafbrudt bølgeformig, fremadskridende Bevægelse, hvorved Føden stadig føres videre, samtidig med, at den blandes med Galde, som afsondres fra Leveren, der ligger til højre under Mellemgulvet, og med Bugspyt, som stammer fra Bugspytkirtlen bag ved Maven. Alle disse Bestanddele, Spyt, Mavesaft, Galde og Bugspyt i Forbindelse med Af- sondringen fra Tarmens egne Kirtler forandrer Føden til Stoffer, som opsuges gennem Tarmvæggen og gaar over i Blodet, medens de ufordøjelige Stofler føres videre til Ende- tarmen, hvorfra de udtømmes. 9*