Nødhjælp
Den første Hjælp ved pludselige Ulykkes- og Sygdomstilfælde

KAPITEL III. Nødhjælp i Almindelighed. Naar en Skare samler sig om en pludselig tilskadekom- men eller syg, bør den, som føler sig kyndig, uden falsk Beskedenhed træde frem og tage Kommandoen, og helst bør Mand behandles af Mand, og Kvinde af Kvinde. Hj. bor handle med den Ro, som Bevidstheden om gode Kund- skaber giver, og alle ukyndige vil uvilkaarlig bøje sig for hans moralske Overlegenhed. Hj. overser hurtig Situationen, ser straks om Pt. er kommen til Skade paa en voldsom Maade, eller om der er Sandsynlighed for Forgiftning eller Sygdom; han lægger nøje Mærke til Pt.s Stilling i Forhold til Omgivelserne for at gøre sig det klart, hvorledes Ulyk- ken er sket og for om fornødent at kunne afgive nøjagtig Forklaring til Retten (Eks.: Ved Skudsaar kan Pt.s Stilling ofte oplyse, fra hvilken Kant Skuddet er affyret); endvidere om der i Nærheden af Pt. ligger Genstande, der kan give Oplysninger (Flasker eller Æsker ved Forgiftning, Vaaben ved Selvmordsforsøg). Hj. undersøger, om Pt. er bevidstløs, lytter efter Aandedrættet, føler efter Pulsen, lugter til Udaan- dingsluften (karakteristisk Lugt ved Forgiftning med Spiri- tus, Karbolsyre, Ammoniak, Blaasyrc og Fosfor) og ser efter Størrelsen af Pupillerne, »Øjestenene« (udvidede Pupiller ved Forgiftning med Spiritus og Atropin, forsnevrede ved Opium). Samtidig udspørger han de omkringstaaende for om muligt at sikre sig en paalidelig Beretning af et Øjen- vidne. Efter denne foreløbige Undersøgelse bringes Pt. under saa bekvemme Forhold som mulig; hvis det fore- gaar paa en Gade eller Vej, bæres han ind i et Hus eller hen i Skyggen under Iagttagelse af de Forsigtighedsregler, som Skaden eller Sygdommen fordrer, og dernæst fjernes alle nysgerrige, idet Hj. kun beholder et Par til Medhjælp.