Nødhjælp
Den første Hjælp ved pludselige Ulykkes- og Sygdomstilfælde

KAPITEL VI. Kvæstninger (Kontusioner) er indvendige Sønderrivninger uden noget ydre Saar. De opstaar ved Fald eller Slag med stumpe Genstande, og der kommer herved altid større eller mindre Bristninger af Aarer med paafølgende Blodudtrædning. Kvæstning af Bindevævet. Paa Steder, hvor Huden er fast forbunden med det underliggende Ben, som i Haar- bunden, fremkommer der skarpt begrænsede Hævelser, Buler, fordi det udtraadte Blod ikke kan brede sig over større Flader; hvor Bindevævet derimod er løst, som i Øje- laagene, taber Hævelsen sig jævnt i Omgivelserne. Det ud- traadte Blod skinner gennem Huden som en blaalig Masse, men efter et Par Dages Forløb opsuges Blodvædsken, medens det tilbageblevne Blodfarvestof efterhaanden bliver brunt, gult og grønt, indtil det efter ct Par Ugers Forløb forsvinder (Eks.: »blaat Øje«), Kvæstning af Led. Disse udspændes af det udtraadte Blod, hvorved der kommer betydelig Hævelse med stærke Smerter og Hedefornemmelse. Navnlig Knæleddet er meget udsat for Stød, og ved større Blodudtrædninger føles da Knæskallen ligesom vippende paa en elastisk Pude. Ved Kvæstning af Hjernekassen opstaar Hjernerystelse (S. 52). Hvis Pt. ikke er kommen til Bevidsthed efter nogle Timers Forløb, tyder det paa en større indvendig Blødning, og den bevidstløse Tilstand fører da ofte over i Døden. Kvæstning af Rygmarven opstaar ved pludselig Rystelse af hele Legemet, f. Eks. ved Jernbanesammenstød. Der kommer da Lammelse af Muskler og mangfoldige nervøse Lidelser, som kan vare aarevis og gøre Pt. fuldstændig uarbejdsdygtig.