Nødhjælp
Den første Hjælp ved pludselige Ulykkes- og Sygdomstilfælde

65 Fig. 75. Saarfladen (Fig. 75); denne nydannede Hud er dog ikke naturlig, men et Ar, som straks er rødt, tyndt og ømt, men i Tidens Løb bliver hvidt, tykt og følesløst. Denne Helings- maade indtræder, 1) naar Saarrandene er ujævne og sønderrevne eller paa Grund af Saarets Stør- relse ikke kan lægges sammen; 2) naar det omgivende Væv er knust og uden Livskraft; 3) naar Saarrandene efter at have været forenede atter drives fra hinanden ved Blod og Saarvædske eller ved ydre Paavirkning; 4) naar der i Saaret findes Smitstof, som foraarsager Betændelse. Om Helingen sker direkte eller indirekte, afhænger altsaa af 1) Saarets og Randenes Beskaffenhed; 2) om der er Smitstof til Stede; 3) hvorledes Saaret behandles under det videre Forlob. Af disse Betingelser har Nødhjælpen kun Indflydelse paa den anden, men denne er da ogsaa af overordentlig Betydning, thi alle de omtalte »fremmede Legemer« er Bærere for Smitstof, for Betændelsesbakterier. Det er den berømte franske Kemiker Pasteur, som først har paavist Betydningen af Bakterierne (Baciller, Mikrober, Smittekim), disse usynlige, allestedsnærværende Svampe, som er Aarsag til al Gæring og Forraadnelse. Af disse er der nogle, som foraarsager Betændelse, men der er stor Forskel paa deres Fai'lighed; thi medens de ofte kun fremkalder en let Grad af Betændelse, som vel for- hindrer en direkte Heling, men ellers ikke volder Skade, kan de undertiden være Aarsag til ondartede Betændelser, Rosen, Koldbrand, Stivkrampe og almindelig Blodforgiftning, som ofte medfører Døden. Betændelsesbakterier findes overalt, i Luft, Vand, Jord og Støv, paa alle livløse Genstande og paa og i alle levende Væsner, ikke mindst paa Menneskets Hud; de findes ikke alene paa de Ting, som vi kalder smudsige, men ogsaa paa 5