Nødhjælp
Den første Hjælp ved pludselige Ulykkes- og Sygdomstilfælde

70 Brøndvand og endnu mindre Aa- eller Søvand i ukogt Til- stand. Har man ikke steriliserede Tamponer og For- bindinger, tager man til Takke med i'ene Lommetørklæder, Servietter eller Haandklæder, som koges i 10 Minutter; i Nødsfald kan de bruges, som de er, men Forbindingen er ikke steril og skal snarest muligt ombyttes med en saadan. Hvis Linnedet har ligget sammenlagt i en Skuffe, skal Hj. passe, at det bliver et af de indvendige Lag, som kommer i direkte Berøring med Saaret, og dette Lag maa heller ikke berøres af hans Fingre. Den indvendige Forbinding fæstnes bedst ved et Bind, i Mangel heraf med trekantede Tørklæder. Husraad. Man maa ikke følge dc gængse Husraad og anvende Midler som brugte Vadskesvampe, gammelt Charpi eller Vat, Fyrsvamp osv., som altid er inficerede; ej heller gammel- dags Saarvande, Terpentin, sammensatte Olier og Salver osv., som ved at irritere Saaret forhindrer direkte Heling. Det er ligeledes en Fejl, naar Haandværkerne endnu i vore Dage som Forbindingsmateriale bruger, hvad der er dem nærmest ved Haanden; saaledes anvender Bagerne Dej. Skomagerne Beg, Snedkerne Lim, Bogbinderne Klister og Arbejdsmændene Brændevin. Enkelte karakteristiske Saar. Hudafskrabninger vadskes omhyggelig med Karbolvand eller afkogt Vand og forbindes med et Stykke rent Linned, besmurt med Borvaselin. Smaa Saar skal behandles med samme Omhyggelighed som store, thi i dem alle findes (ler Smitstof, og kun altfor ofte hører man om dødelige Blodforgiftninger efter et Naale- stik eller en ubetydelig Rift. Saar, som paadrages ved Havc- og Staldarbejde, behandles særlig omhyggelig, thi Gødning og Jord indeholder næsten altid de Bakterier, der foraar- sager den frygtelige Sygdom Stivkrampe. Ved at trykke paa Saarets Omgivelser skal det bringes til at bløde, hvorved Bakterierne skylles bort; derefter vadskes Stedet omhyggelig med Sæbevand og Karbolvand, og endelig lukkes Saaret med et Stykke engelsk Hæfte-