Nødhjælp
Den første Hjælp ved pludselige Ulykkes- og Sygdomstilfælde

Forfatter: Fr. Svendsen

År: 1902

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn)

Sted: København

Sider: 164

UDK: 614.88

Udgivet Med Understøttelse Af Foreningen

»Det Røde Kors«

Stifterinden Af Dameforeningerne Under Det Røde Kors

Hendes Kongelige Højhed

Kronprinsesse Louise Af Danmark

Underdanigst Tilegnet

Af

Forfatteren

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
71 plaster, vædet med Karbolvand eller afkogt Vand, ikke med Spyt, som indeholder talløse Bakterier. Hvis der i de nærmest følgende Dage kommer Tegn til Betændelse (Smerter, Hede, Rødme, Hævelse og Mangel paa Evne til at bruge Legemsdelen), skal Pt. hurtigst mulig søge Lægehjælp. Splinter skal snarest mulig trækkes ud, fordi de altid foraarsager Betændelse og ofte Blodforgiftning. A ed Forsøg paa Udtrækning bærer de fleste sig galt ad, dels forsøger de at faa fat i Splinten med Neglene, men kan ikke faa ordentlig Tag i den, dels trækker de i den fejle Retning, saa at den brækker over, og Spidsen bliver siddende i Saaret. Hvis Lægmand selv vil trække Splinten ud, skal lian trække i den rigtige Retning; er han nødt til at bruge en Naal, føres denne gennem en Spiritusflamme eller dyppes i Spiritus og antændes, hvorved den bliver steril. Saarets Omgivelser trykkes, indtil det bløder, hvorefter det behandles som ovenfor nævnt. Hvis en Hæklenaal eller Fiskekrog er stukket ind i Kødet, er det unyttigt at prøve paa at trække den ud, thi Modhagen holder igen. Aabent Benbrud. Det vil nu være forstaaeligt, hvor- for et saadant er langt farligere end et simpelt, thi Brud- enden vil jo altid være inficeret, og naar den gaar tilbage paa sin Plads, vil den afsætte Betændelsesbakterierne i det sønderrevne Væv, som meget vanskelig lader sig desinficere. I Tiden før den antiseptiske Saarbehandlings Indførelse døde da ogsaa Halvdelen af PIL, medens en omhyggelig Behandling nu til Dags redder de fleste, og det er netop i disse Tilfælde, at Nødhjælpen fejrer sine største Triumfer ved at sørge for den første Rensning og Desinfektion af Benet og Saaret. Saar af Ledhuler er meget farlige, fordi Bakterierne let kan trænge ind gennem den tynde Hinde, som udklæder Leddet. Behandlingen skal derfor være lige saa omhyggelig som ved et aabent Benbrud. Afskaarne eller afrevne Dele af Næse og Øre kan bringes til at vokse fast igen, saafremt de straks lægges i en meget tynd, lunken Saltvandsopløsning ^/3 Thskf. til 1 Pægl Vand), indtil Lægen kan sy dem til paa det gamle Sted. Saar gennem Brystkassen. Er Saaret saa stort, at Luft kan trænge ind i Brysthulen, vil Lungen falde sammen,