Nødhjælp
Den første Hjælp ved pludselige Ulykkes- og Sygdomstilfælde
Forfatter: Fr. Svendsen
År: 1902
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn)
Sted: København
Sider: 164
UDK: 614.88
Udgivet Med Understøttelse Af Foreningen
»Det Røde Kors«
Stifterinden Af Dameforeningerne Under Det Røde Kors
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Louise Af Danmark
Underdanigst Tilegnet
Af
Forfatteren
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KAPITEL VIII.
Blødninger.
Ethvert Saar bløder, men i meget forskellig Grad efter
Størrelsen af de Aarer, som er saarede.
A) Pulsaareblødning er saa alvorlig en Sag, at den
fordrer øjeblikkelig og energisk Indgriben for ikke at føre
til Forblødning; man ser det lyserøde Blod sprøjte stødvis ud,
ofte flere Alen bort, og er en stor Aare overskaaren, er der
overhængende Livsfare. Kun Blødning fra ganske smaa
Aarer som Fingerpulsaaren kan stanse af sig selv, dels fordi
Aarevæggens inderste Lag ved Overskæringen ruller sig
spiralformet op, saa at Lysningen bliver mindre, dels fordi
Blodet i Berøring med Luften størkner og danner ligesom
en Prop i Hullet. Er Pulsaaren større, har Blodstraalen saa
stærk en Fart fremefter, at Dannelsen af Proppen forhindres;
men selv i dette Tilfælde kan Blödingen standse af sig selv,
nemlig naar Pi. næsten har forblødt sig, idet Hjertet da
bliver saa svækket, at det ikke har Kraft til at drive Blodet
rundt i Aarerne.
Forblødning. Overskæres een af de store Pulsaarer,
bliver Pt. blegere og blegere, Ansigtet bliver indfaldent og Træk-
kene slappe, han klager over Flimren for Øjnene og Susen
for Ørerne, faar Kvalme og besvimer. Aandedrættet bliver
overfladisk snappende, Pulsen svag, til sidst ufølelig, Hænder
og Fødder iskolde, medens Sveden pibler frem overalt; han
gaber højt, og der kommer en stærk Uro over ham; han
rejser sig op og fægter med Armene, men falder tilbage,
sukker dybt og dør.
Den Blodmængde, et Menneske taaler at miste paa een
Gang uden at dø, anslaas til Halvdelen af den normale
Mængde, altsaa ca. 2l/2 Pot; Kvinder taaler store Blodtab
bedre end Mænd og retter sig ogsaa hurtigere derefter.
Blodstandsning. Hvis Saaret er lille, skal vedkommende
Legemsdel straks løftes i Vejret for at formindske Blodtilstrøm-