Illustreret Erindringsskrift
I Anledning Af Odense Faste Brandkorps' 25 Aars Jubilæum 1898

grønt og hvidt Zweifbaand og grønne Bændler at ind- flette i Hestens Manke, begge Dele med hvide Kvaster«. Som det ses, var der endnu ikke Tale om Vaaben for de grønne Ryttere, men det har vel nok været Meningen, at Lædergehænget med det forsølvede Spænde skulde bære et Sidevaaben, og af Korpsets Forhandlings- protokol for 1835 ses det, at Medlemmerne vare be- væbnede med Sabler og Pistoler. Men ogsaa uden disse Udrustningsgenstande var det en ret bekostelig Uniform, som det ikke var hver Mands Sag at anskaffe og vedligeholde. Hesten, som hvert Medlem skulde møde med, maatte selvfølgelig ogsaa nogenlunde svare til det øvrige, og det var maaske ikke altid saa helt let paa hine Tider. Selv om Hesten nu ogsaa var, som den burde være, og Rytteren vel udhalet i alle Maader, har Korpset dog sikkert ikke altid præsenteret sig saa særlig imponerende, thi Hest og Uniform alene gjør jo ikke Rytteren, der maa ogsaa Ridefærdighed til, og at denne ikke altid var tilstede i saa ønskelig en Grad som muligt, kan ses af en senere Befaling, hvori der sættes Mulkt for den, der »ey forstod saa meget af Ridningen, at han 1) kunde sidde ordentlig til Hest 2) at han med Skinkel kunde trykke sin Hest til højre og venstre Side 3) at han paa Commando Ordet »holdt« ey strax kunde standse Hesten og 4) at han paa Commando kan rykke Hesten tilbage«. Det var saaledes ikke ret meget af den ædle Ridekunst, der fordredes af Korpsets Medlemmer, og naar det endog forudsattes, at Nogen kunde møde — 6 —