Illustreret Erindringsskrift
I Anledning Af Odense Faste Brandkorps' 25 Aars Jubilæum 1898

Aaoaard, der fungerede som saadan første Gang i Sommer, da den gamle Kaptajn ikke følte sig stærk nok dertil. Hermed skulde ogsaa vi egentlig være færdige med Jægerkorpset, men før vi forlade det, skulle vi dog med- dele Et og Andet om Aanden i Korpset. Som nævnt, var Aanden i det grønne Jægerkorps ikke altid lige heldig eller ganske fredelig. De grønne Jægere følte sig, og det kom til større eller mindre Riv- ninger af og til. Det borgerlige Jægerkorps’ Medlemmer vare ikke slet saa stridbare, og Grunden hertil var vel væsentligst, at de vare rekruterede iblandt Folk af nogen anden Livsstilling og med knap de samme Livsvaner og Levevilkaar som det grønne Jægerkorps’ Mandskab, men alligevel vare de ved Lejligheder ret prikne paa deres militære Ære og lod sig ikke alting »gefalle«. Imidlertid bilagdes den Slags Ting i Reglen uden videre Vanske- lighed, men man har dog ogsaa — og fra den nyere Tid — et Exempel paa, at en opstaaet Konflikt kunde strække sig ret vidt. Jægerkorpsets daværende Chef Chr. Hansen har nemlig under 13. Maj 1836 i sin Protokol indført en Beretning, hvorefter følgende var foregaaet: Fredag For- middag, da Kaptajnen skulde følge Lig, mødte han paa Torvet Politifuldmægtig Petersen, som meddelte ham, at han skulde have 4 Mand af Korpset til Polititjeneste. Kaptajnen svarede hertil, at han ikke havde faaet nogen Ordre, men fik til Svar, at det skulde han nok faa, og at Fuldmægtigen nok »skulde vise ham«. Det ene Ord — 43 —