Illustreret Erindringsskrift
I Anledning Af Odense Faste Brandkorps' 25 Aars Jubilæum 1898

Besættelse«, altsaa omtrent det samme Princip, der nutil- dags gaaes efter ved Antagelse af Brandfolk. 1 Aaret 1819 forespurgte Slagterlavet, om ved hvilket Korps — Brandkorpset eller Borgervæbningen ~ dets Medlemmer skulde gjøre Tjeneste, og omtrent samtidig kom en lignende Forespørgsel fra Fo’rmændene (Vognmændene). Da det forholdt sig saaledes, at Folk, der havde Heste, saasom Bagere, Fo’rmænd og Brænde- vinsbrændere, altid havde gjort Tjeneste ved Sprøjten ved at kjøre Vand, vare Slagterne nemlig noget i Vilderede, thi enkelte af dem havde ogsaa Heste, og da de hidtil havde gjort Tjeneste ved Borgerkorpsene, kunde de qua Hesteejere komme til at gjøre Tjeneste i begge Korps. Stiftamtet afgjorde da ogsaa Sagen saaledes, at de Slagtere, der havde Hest og derfor skulde tjene i Brandkorpset, bleve fri for borgerlig militær Tjeneste, medens de øvrige skulde tjene i Borgervæbningen. Fo’rmændene, der alle havde Heste, skulde udelukkende gjøre Brandtjeneste. Samme Aar maatte Brandmajoren indberette, at han manglede Mandskab, og de borgerlige Korps fik derfor Befaling til at efterse deres Lister og udpege Folk, der egnede sig til at tjene i Brandkorpset. Den tidligere nævnte Brandmajor Langhoff, der af civil Stilling var Tømmermester, afløstes af Farver Schrøther, der først konstitueredes og ikke blev fast ansat før 1859, da der tillagdes ham en aarlig Gage af 300 Rdlr.; under ham fungerede omkring 1850 Klæde- fabrikant Hirshfeldt og Uhrmager Pingel som Kaptajner. — 71 —