Haandværkerforeningen i København 1890-1915

2 Syne: at opmuntre den friske Ungdom, der samlede sig som Rekrutter under Haandværkets Fane, og at skabe de Gamle Hjemmets Tryghed for deres Livsaften. Under alt dette har den ikke glemt de faglige Spørgs- maal. Det gamle Ord: »Ærligt Haandværk er Pryd for hver Stad« har ligesom været Devisen over Haand- værkerforeningens Gerning. Den Kreds af Mænd, der for 75 Aar siden kom sammen for at stifte Haand- værkerforeningen, mødtes i Vingaardsstræde i det Lo- kale, som tilhørte den i Slutningen af det attende Aar- hundrede grundlagte »Bestandig borgerlig Forening«. Der er noget symbolsk deri. Haandværkerforeningen har netop selv været den bestandig borgerlige i Or- denes bedste Forstand. Som den ligger i Hjærtet af den gamle By, saaledes har den Traditioner, der be- varer Forbindelsen med svundne Tiders sindig-støtte Borgerskab. Men den har ikke lagt sig til den be- kvemme Hvile paa Traditionens Hovedpude. Har der af og til lydt utaalmodige Røster, som fandt, at Haand- værkerforeningen ikke havde tilstrækkelig Føling med Tiden, saa er det jo ikke andet og mere, end hvad der jævnlig høres i en Forening, naar den først er kommet godt op i Aarene. Selve disse Røster, som skynder paa, gør ogsaa deres Nytte. Haandværker- foreningen har, som enhver anden Institution af an- tagelig Alder, haft baade Fremgangsstunder og stille Tider. Til sit 75-Aars Jubilæum gaar den under Frem- driftens Tegn, — saa stærkt som den i de senere Aar vidste at forøge sit Medlemstal. Gennem mange Aar har man ønsket at kunne skaffe rummeligere Lokaler, og Foreningens stærke Væxt