Haandværkerforeningen i København 1890-1915

7 den havde gjort sin Høst i de 50 Aar. Af de Mænd, som var med til at stifte Haandværkerforeningen den 20. November 1840, levede endnu kun én, Karetmager- mester C. Hansen. Han var Foreningens Gæst paa dens Jubilæumsdag. Indenrigsminister INGERSLEV talte for Foreningen, og Dr. phil. Ernst v. d. Recke havde skrevet Sangen til dens Pris: Nu svandt halvhundred Aar, hvis Strid Lod gamle Huse knage, De svandt med Laugets gyldne Tid Og Mesterskabets Dage. Men blæste de end Guldstøv bort Som Støv af Laugsparykker, De fik ej blæst, skønt de tog haardt, Foreningen i Stykker .... Digteren havde ikke glemt Alderstrøst: »Blev Mand- domsværk, i Striden stort, end ofte glemt med Stri- den, — Hvad her til »Alders Trøst« er gjort, nok holder Stand mod Tiden«. Det var Borgmester H. N. Hansen, »Haandværkets egen Borgmester«, som holdt Talen for Alderstrøst, og Kaspar Rostrup, der alle- rede dengang var Medlem af Bestyrelsen, havde skre- vet en Sang til Stiftelsens Ære. Derude paa Nørrebro strømmede Folk sammen om den store Bygning for at se paa den smukke Illumination, som Beboerne havde arrangeret, og ud paa Aftenen aflagde mange af Gæsterne fra Haandværkerforeningens Fest Alders- trøst et Besøg. Fra flere Sider blev Alderstrøst betænkt med Gaver i Anledning af Jubilæet. Selv modtog Haandværker- foreningen en kærkommen Gave fra Lasenius Kramps Svigersøn, Grosserer N. S. Dahl til Schæfergaarden: et oljemalet Portræt af Foreningens Stifter.