Haandværkerforeningen i København 1890-1915

11 18. April 1894 faar Repræsentantskabet en Opgørelse over de Laug og Foreninger, som hidtil har givet of- ficiel Meddelelse om, at de tiltræder Fællesfonden for Arbejdsgivere. Listen er ikke særdeles lang. Den om- fatter Bagerlauget, Bødkerlauget, Skrædermestrenes Forening, Snedkerlauget, Stolemagerlauget og Forenin- gen af Arbejdsgivere i Stukkaturfaget. Haandværkerforeningens Bestræbelse for at skabe en nøjere Sammenslutning mellem de københavnske Haandvaerksfag var ærlig nok, og de Tanker, der laa til Grund for Planen om Hjælpefond og Fællesfond, blev senere til Virkelighed paa anden Maade. Tiden var endnu ikke moden dengang, Forstaaelsen af Orga- nisationens Betydning endnu ikke fuldt vaagen blandt Mestrene. Men det Skridt, som Haandværkerforeningen gjorde henimod Dannelsen af en Arbejdsgiverorgani- sation, har betydelig historisk Interesse, og det har sikkert heller ikke været uden Betydning for Sagens videre Udvikling. Nu skulde Realisationen komme fra anden Side. De store københavnske Byggefag og Jernindustrien havde fundet hinanden i »Arbejdsgiverforeningen af 1896« under N. Andersens Ledelse, og netop i Aaret 1896 tog et Delegeretmøde i Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk den Beslutning, at der skulde nedsættes et Organisationsudvalg. Rostrup, der allerede i Halvfemsernes Begyndelse havde holdt Fore- drag i Haandværkerforeningen om Fagsammenslut- ning og Mesterorganisation, blev Formand for det af Fællesrepræsentationen nedsatte Udvalg, som i 1897 fik Delegeretmødets Tilslutning til den Arbejdsplan,