Haandværkerforeningen i København 1890-1915

24 fejrede Haandværkerforeningen ogsaa denne Begiven- hed i »Bestandig borgerlig Forening«s Lokaler paa Store Ravnsborg, hvor der var arrangeret en Middag, til hvilken der aabnedes Adgang for Haandværkere udenfor Foreningen »af Hensyn til Sagens Interesse for den hele Haandværkerstand«. Da Alderstrøst i Februar 1912 fejrede sin 50-Aars- dag, udkom det anseelige Jubilæumsskrift, hvori Pro- fessor C. Nyrop skildrer Stiftelsens Grundlæggelse og Udvikling som et Led i Haandværkerstandens og navnlig Haandværkerforeningens Historie. Den, der ønsker nøje Besked om Alderstrøst gennem de første 50 Aar, vil ikke søge forgæves til dette Skrift, som ogsaa yder Bidrag til Belysning af andre Sider af Haandværkerforeningens Liv. Hvad vi i denne For- bindelse særlig skal beskæftige os med, er Oprettelsen af det nye Alderstrøst, som indtager en saa fremtræ- dende Plads i Haandværkerforeningens Historie i Halvfemserne. Murermester Carl R. Ette, der har betegnet Ar- bejdet ved Alderstrøst som sit Livs kæreste Gerning, udsendte i 1881 et lille Skrift om Alderstrøst og Stif- telsens Fremtidsudsigter. Heri omtalte han den Mu- lighed, at man i en ikke for fjærn Fremtid kunde tage fat paa Opførelsen af »den første Pendant« til det da bestaaende Alderstrøst. Der gik en halv Snes Aar. Saa var Tiden inde. Men hvor skulde man rejse det nye Alderstrøst? Paa et Bestyrelsesmøde den 23. Maj 1892 meddelte Formanden, Bagermester Lichtenberg, at man tænk- te sig Muligheden af at erhverve en frederiksbergsk