Haandværkerforeningen i København 1890-1915

47 Haandværkerforeningen for Haandværkerne! I og for sig ingen daarlig Devise. Der er Fanfareklang i den. Det var, mente Ette, galt nok med de gældende Bestemmelser. Værre vilde det blive, naar man gik saa vidt som til at optage Købmænd. Fra modsat Side betonede man, at der i denne For- bindelse selvfølgelig kun var Tale om de egentlige Leverandører til Haandværk og Industri, og at Sagen havde sin store Betydning for den faglige Gren af For- eningens Virksomhed. Men ogsaa i Repræsentantska- bet stødte Forslaget paa Modstand. Der var Repræ- sentanter, som anførte, at Lovene jo tillod Optagelse af Industridrivende, og at Bestyrelsen kunde fortolke dette elastiske Begreb; dermed maatte det være til- strækkeligt. Da Bestyrelsen samledes den 7. April, meddelte Ro- strup, at det Repræsentantskabsmøde, der var af- holdt nogle faa Dage i Forvejen, ikke gav det for- ønskede Resultat. Han forudsaa et Nederlag paa Spørgsmaalet »Leverandører« og spurgte, om det ikke vilde være fornuftigt at trække Sagen tilbage, da Ti- den aabenbart endnu ikke var moden til dens Gen- nemførelse. Herimod blev der dog rejst Indvending fra flere Sider. Saaledes talte Snedkermester Ørn- berg stærkt for, at man ikke lod sig skræmme af Repræsentantskabets Afstemning, der jo forøvrigt havde udvist Flertal for Forslaget, selv om Majorite- ten var ringere end ønskeligt. Nu forhandlede man om at give Forslaget en Re- daktion, der skulde kunne virke samlende, og man endte da med at vælge denne Form: Foruden Haand-