Haandværkerforeningen i København 1890-1915

76 tager op i disse Aar, er Dannelsen af et Musæum, der kunde belyse Haandværkets Historie gennem Ti- derne. Det var Rostrups Yndlingstanke, at Laderne og Velkomsterne og alle de andre gamle Laugsgen- stande ikke skulde anbringes i Musæer ude omkring i Byen, men forblive i Laugenes Eje og bruges af dem. Han kunde derimod nok slutte sig til Tanken om Op- rettelsen af et Musæum i Forbindelse med Haand- værkerforeningen. Paa den Maade vilde de gamle Laugssager stadig være paa et Sted, hvor Haandvær- kerne samledes til Møder, og endelig var der jo mange andre Genstande, der kunde indgaa i et saadant Mu- sæum: svundne Tiders Arbejdsredskaber, gamle Me- sterstykker og Svendestykker m. m. Flere af Laugene havde selv draget Omsorg for at bevare de gamle Minder fra Undergang. Det gjaldt i første Række om Blikkenslagerlauget, hvis daværende Oldermand, Harald Steenberg, har gjort et stort Arbejde paa dette Omraade, men ogsaa Snedkerlauget, Tømrer- lauget og flere andre Laug fik efterhaanden samlet adskilligt, som havde historisk Værdi. Da Haandværkerforeningens Bestyrelse i 1908 fore- slog, at man, medens det endnu var Tid, skulde for- anstalte en Indsamling af gamle Haandværksgenstande, vandt Tanken Repræsentantskabets enstemmige Til- slutning, og man nedsatte et Udvalg, der skulde tage sig af Sagen. Med Edv. Nielsen som Formand op- fordrede dette Udvalg Laugenes Oldermænd og For- mændene for andre faglige Organisationer til at med- virke ved Dannelsen af et Haandværkermusæum. Mærkeligt nok fandt man netop ved denne Tid under