Haandværkerforeningen i København 1890-1915

80 med mangehaande Sager, der var af Betydning for den københavnske Haandværksstand, maatte denne være Vidne til, at Haandværkerbankens Forhold un- dergik en Forandring, som havde til Følge, at Bankens Repræsentantskab mistede den væsentlige Indflydelse. Man trøstede sig med, at der kunde komme den Tid, da Haandværkets Mænd indløste Præferenceaktierne. Der er gaaet Aar siden da, men Ønsket om at vinde den tabte Indflydelse tilbage er stadig levende. Store Kredse indenfor Haandværkerstanden har intet Øje- blik tabt dette Maal af Sigte. — I Arbejde og i Fest har Haandværkerforeningen gennem Aarene hævdet sin Plads indenfor det køben- havnske Borgerskab. Den har været med, naar store og stærke Bevægelser gik gennem Hovedstaden, som i 1845, da Borgerrepræsentationen havde vedtaget en Adresse, hvori man overfor Christian VIII betonede, at nu tiltrængtes der klare og kraftige Regeringshand- linger, som sigtede til at stille den danske Nationalitet i Slesvig lige med den tyske. Dengang sluttede Haand- værkerforeningen ligesom Industriforeningen — sig til Tanken om et stort Folketog, der skulde overbringe Kongen denne Adresse. Der blev ikke noget af Toget — Adressen maatte overbringes paa en mindre pom- pøs Maade — men Viljen var god nok. Naar stærke nationale Stemninger brød frem, holdt den køben- havnske Haandværkerstand sig ikke tilbage. Det saa man ogsaa i Februar 1909, da Borgerskabet fejrede de store Mindefester paa 250-Aarsdagen for Stormen paa København. I Spidsen for det Udvalg af Borgere, der arrangerede Festlighederne, stod Formanden for