Industrielle Fremtidsopgaver
Forfatter: Adolf Bauer
År: 1877
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 36
UDK: 338 Bau Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000292
Særtryk af "Industriforeningens Maanedsskrift"
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
11
spredt Hundreder af Skoler og Samlinger over hele Storbritan-
nien. Efter disse fulgte the Mechanics Institutions og
derpaa, som Centrum for Bevægelsen i det britiske Rige og
som Forbillede for hele Verden, det storartede South-Ken-
s i n g t o n M u s e u m.
Der bestod allerede tidligere i London en lille Samling af
kunstindustrielle Sager i Forbindelse med en Mønstertegneskole.
Denne Samling blev Udgangspunktet for South - Kensington
Museet. Allerede paa Udstillingen i London 1851 blev der
indkjøbt Gjenstande til Museet for et Beløb af 5000 Pd. St., og
paa enhver af de følgende Verdensudstillinger benyttede man
Lejligheden til at forøge Museets Samlinger ved Indkjøb af
skjønne Gjenstande. Betydelige Pengemidler stode i saa Hen-
seende til Museets Raadighed; alene paa Udstillingen i Paris
1855 foretoges der Indkjøb til et Beløb af 3500 Pd. St., og der
er desuden oftere anvendt meget betydelige Summer til Kjøb af
enkelte Gjenstande eller hele Samlinger*), men Regeringen saa
vel som Private kappedes ogsaa om at forsyne Museet med
betydelige Pengemidler, ligesom flere Privatmænd have viist
deres Interesse for Foretagendet ved at overlade det deres
Samlinger. Derved voksede da Museet op til at blive den
største kunstindustrien© Samling i hele Verden. Fra dets fore-
løbige Plads i Marlborough-House flyttedes det i 1857 til South-
Kensington, men stadig forøges dets Samlinger, stadig udvides
dets Bygninger, og stadig lægges nye Omraader ind under dets
Virksomhed.
Det maa indrømmes, at man ikke lige fra Begyndelsen
havde et klart Blik for, hvad South-Kensington Museet skulde
udrette. Oprindelig tænkte man sig kun, at der i det skulde
optages Gjenstande, som ikke fandtes i Hovedstadens andre
Museer, men J. C. Robinson, der var Museets Bestyrer fra
1853, og som har bragt det op til dets nuværende Storhed,
forkastede denne Tanke og udvidede det i Retning af et virke-
*) I det Foredrag, hvormed jeg paa det nordiske Industrimøde 1872 ind-
ledede Spørgsmaalet om »Industrimuseernes Betydning for Industrien«
(see Beretningen om Mødet S. 130) har jeg givet nogle Detailler om
Museets Forøgelse, de anvendte Pengemidler og Samlingernes Benyttelse.
For Øvrigt henvises til H. Schwabe: »Die Förderung der Kunstindustris
in England.« Berlin 1866.