Industrielle Fremtidsopgaver

17 Maade er der sorget for Udviklingen af Smag og Sands for skjønne Former i den franske Industri. De to bestaaende Stats- fabrikker, Gobelinsvæveriet og Torcellainsfabrikken i Sevres, ere ikke blot Værksteder for Forfærdigelsen af de sær- lige Gjenstande, som deres Navne antyde, men der er til dem ogsaa knyttet baade partielle Industrimuseer, nemlig Samlinger henholdsviis af vævede Sager og afPorcellain saa vel som dertil hørende særlige Fagskoler — saaledes som det i sin Tid ogsaa blev foreslaaet ved den kongelige Porcellainsfabrik i Kjøben- havn — hvor der uddannes Mønstertegnere og dygtige Ar- bejdere i de paagjældende Fag; og endelig har ikke blot Paris sin store centrale Tegneskole, men ogsaa en Mængde Provinds- byer, saasom Lyon, Dijon, Amiens, Lille, Rouen o. ft., mindre Tegne- og Fagskoler med og uden Mønstersamlinger, der baade støtte den locale Industri og tillige bidrage til at vedligeholde Skjønhedssandsen hos Befolkningen. Men hvor fortrinlige disse Samlinger end ere, de store som de partielle, og hvor megen Nytte der end er stiftet og stiftes ved dem og de i Forbindelse med dem staaende Under- viisningsanstalter, ere de dog endnu ikke Industrimuseer, lige- som deres Oprindelse ogsaa ligger langt tilbage for denne Bevægelses Begyndelse. Louvre og Hötel de Cluny staa ikke i Forbindelse med Underviisningsanstalter, de ere kun aabne om Dagen og ikke om Aftenen, saa at de ikke kunne komme til at virke paa det store Publicum, og de føre heller ikke Ud- viklingen saaledes ned til Nutiden, som et Industrimuseum bør gjøre. Det er imidlertid af Vigtighed for Frankrig at følge med i den nye Retning, hvorpaa Tiden er slaaet ind, for at det ikke skal blive trængt tilbage fra sin fremragende Plads af de andre, ligeledes fremad stræbende, Nationer. Endnu staaer Frankrig som Heelhed uovervunden paa Kunstindustriens Omraade; fra Verdensudstillingen i Wien i 1873 lød Budskabet om den franske Industries Seier, trods de dybe og endnu blødende Saar, der umiddelbart i Forveien vare tilføiede Nationen. »Selv den, der har Mod til« — hedder det i den østerrigske Udstillings- beretning — »i Bevidstheden om Udfaldet af Krigen i 1870 at see ringeagtende ned paa Frankrig, vil dog betænke sig paa at betvivle Værdien af det Arbeide, der udrettes af et Folk, hvis