Industrielle Fremtidsopgaver
Forfatter: Adolf Bauer
År: 1877
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 36
UDK: 338 Bau Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000292
Særtryk af "Industriforeningens Maanedsskrift"
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
17
Maade er der sorget for Udviklingen af Smag og Sands for
skjønne Former i den franske Industri. De to bestaaende Stats-
fabrikker, Gobelinsvæveriet og Torcellainsfabrikken i
Sevres, ere ikke blot Værksteder for Forfærdigelsen af de sær-
lige Gjenstande, som deres Navne antyde, men der er til dem
ogsaa knyttet baade partielle Industrimuseer, nemlig Samlinger
henholdsviis af vævede Sager og afPorcellain saa vel som dertil
hørende særlige Fagskoler — saaledes som det i sin Tid ogsaa
blev foreslaaet ved den kongelige Porcellainsfabrik i Kjøben-
havn — hvor der uddannes Mønstertegnere og dygtige Ar-
bejdere i de paagjældende Fag; og endelig har ikke blot Paris
sin store centrale Tegneskole, men ogsaa en Mængde Provinds-
byer, saasom Lyon, Dijon, Amiens, Lille, Rouen o. ft., mindre
Tegne- og Fagskoler med og uden Mønstersamlinger, der baade
støtte den locale Industri og tillige bidrage til at vedligeholde
Skjønhedssandsen hos Befolkningen.
Men hvor fortrinlige disse Samlinger end ere, de store
som de partielle, og hvor megen Nytte der end er stiftet og
stiftes ved dem og de i Forbindelse med dem staaende Under-
viisningsanstalter, ere de dog endnu ikke Industrimuseer, lige-
som deres Oprindelse ogsaa ligger langt tilbage for denne
Bevægelses Begyndelse. Louvre og Hötel de Cluny staa ikke
i Forbindelse med Underviisningsanstalter, de ere kun aabne
om Dagen og ikke om Aftenen, saa at de ikke kunne komme
til at virke paa det store Publicum, og de føre heller ikke Ud-
viklingen saaledes ned til Nutiden, som et Industrimuseum
bør gjøre.
Det er imidlertid af Vigtighed for Frankrig at følge med i
den nye Retning, hvorpaa Tiden er slaaet ind, for at det ikke
skal blive trængt tilbage fra sin fremragende Plads af de andre,
ligeledes fremad stræbende, Nationer. Endnu staaer Frankrig
som Heelhed uovervunden paa Kunstindustriens Omraade; fra
Verdensudstillingen i Wien i 1873 lød Budskabet om den
franske Industries Seier, trods de dybe og endnu blødende Saar,
der umiddelbart i Forveien vare tilføiede Nationen. »Selv den,
der har Mod til« — hedder det i den østerrigske Udstillings-
beretning — »i Bevidstheden om Udfaldet af Krigen i 1870 at
see ringeagtende ned paa Frankrig, vil dog betænke sig paa at
betvivle Værdien af det Arbeide, der udrettes af et Folk, hvis