Industrielle Fremtidsopgaver

19 lige i de senere Aar de nationale og politiske Elementer med ind i Kampen. Inden vi imidlertid betragte Forholdene i Tydskland fra denne specielle Side, skulle vi see dem fra den almindelige. Verdensudstillingen i London 1862. der viste Englands betyde- lige Fremskridt, blev ogsaa afgjørende for Tydskland. Det Billede, som Tydskland og Østerrig frembød paa denne, var ikke tilfredsstillende. »Og dog har Tydskeren en rig Dannelse og en fra gammel Tid berømt Kunst at. raade over. Østerri- geren udmærker sig ved lykkelige Naturanlæg, Sands for livlige Former og Farver, og besidder technisk Færdighed i stor Maale- stok. Men Fremskridtet i det Aarti, der var forløbet siden Verdensudstillingerne toge deres Begyndelse, var her alligevel forsvindende«, siger den før nævnte Forfatter, Dr. Richter. Og tildecis med den samme Forfatter fortsætte vi: Det Arbeide, man saa længe havde forsømt, maatte nu blive den høieste Lov. 1 de katholske Egne ved Rhinen, hvor man fra ældre Tid forstod at dyrke Kunst og Kunstindustri, og hvor den katholske Kirke ved sin Pragt bidrog til at understøtte mangt et Kunstliaandværk, fordybede man sig i Kilderne og søgte ved heldigt tilveiebragte Samlinger at tilføre Rhinlandenes Beboeres rige Begavelse en frisk og kraftig Næring. 1 det sydlige Tydskland, hvor der allerede i Schwaben, München og Nürnberg bestod en livlig Forbindelse imellem Kunstnerverdenen og Haandværket og Industrien, søgte man skyndsomt at fremme denne og skabte med heldigt Resultat Tegneskoler og Under- viisningsanstalter for IJaandværkere af alle Fag og enhver Ar- beidskreds, og tilførte derved den gjenvakte Kunstindustri rige Næringskilder. I Østerrig, hvor allerede tidligere Spørgsmaalet om en æsthetisk Opdragelse var bleven drøftet af Æsthetikere og Kunstnere, begyndte nu endog selv Statsmandene at orga- nisere de Midler, ved Hjælp af hvilke man kunde vente at fremme Kunsthaandværket. Den 7de Mai 1863 udgik endelig en keiserlig Haandskrivelse til Erkehertug Rainer, i hvilken Oprettelsen af et »Museum for Kunst og Industri« blev paa- budt. De Skatte, som fandtes i de keiserlige Museer og Slotte, bleve stillede til det nye Museums Raadighed, og Keiserens Liberalitet i saa Henseende bragte ogsaa Landets Adelsmænd og Kirkeprælater, Klostrene og det store Publicum til at yde 2*