Industrielle Fremtidsopgaver

Forfatter: Adolf Bauer

År: 1877

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 36

UDK: 338 Bau Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000292

Særtryk af "Industriforeningens Maanedsskrift"

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 42 Forrige Næste
20 rigelige Bidrag til det nye Institut. Allerede den 31te Mai 1864 indbødes Publicum til at besøge det i et foreløbigt Locale og i en keiserlig Haandskrivelse af samme Dato udnævntes Erke- hertug Rainer til Museets Protector, Friherre v. Eitelberger til dets Directeur og Professor Jacob Falke til dets første Custos. Der var saaledes paa een Gang kommet Liv i Tingene i Sydtydskland. Man var bleven sig Opgaven bevidst og arbeidede af alle Kræfter paa dens Løsning, og det skal siges til Tydsk- lands, fornemmelig Sydtydsklands Ære, at, skjønt der endnu staaer Meget tilbage at gjøre, bliver der udfoldet en Flid og en udstrakt Virksomhed, som har bragt nyt Liv i den hele Bevægelse og har aabnet denne nye Baner. Hovedopgaven er i Sydtydskland : Kunstindustrien, og de væsentligste Midler til dennes Fremme ere Skoler og Museer. Man maa imidlertid ikke glemme, hvor vel forberedt Jord- bunden i Østerrig var. Baiern er jo et Kunstens Hjem, Wien et Paris i ikke meget formindsket Maalestok; der begyndte Be- vægelsen tidligst, og der er den da ogsaa skreden hurtigst frem og har allerede baaret Frugter. Vi skulle nu dvæle et Øieblik ved de meest fremtrædende Punkter. Ingensteds i Tydskland har man vist nok gjort saa meget for den techniske Underviisning som i Württemberg, hvis Regering med ualmindelig Iver har taget sig af disse Anstalter, og hvor man i Directeuren for disse, v. Steinbeiss, har fundet den rette Mand til denne Virksomhed. Over dette lille Land er der, foruden en i Stuttgart i Forbindelse med den derværende polytechniske Læreanstalt staaende Kunstgewerbe- schule, spredt et tæt Næt af »gewerbliche Fortbildungsschu- len», der for en Deel tillige ere Fagskoler, medens andre ere blot Tegneskoler og atter andre techniske Søndags- og Aften- skoler. Men foruden disse har Landet tillige en Samling særlige Skoler saasom Ciseleer- og Væveskoler samt kvindelige Fagskoler, og Antallet af alle disse udgjorde i 1876 ikke mindre end 153, fordeelte i 110 Byer og 43 Landsbyer, med omtrent 600 Lærere og 11,000 Elever. I Spidsen for denne Organisation staaer hovedsagelig det württembergske »Centralstelle für Gewerbe und Handel« — idet flere af Skolerne tillige ere Handelsskoler — tildeels i Forening med Landets Overskoledirection, og denne