Det Danske Haandværks Historie

Forfatter: R. Berg

År: 1919

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 152

UDK: 338.42(489) Ber

DOI: 10.48563/dtu-0000201

Emne: Oplag: 1500 Eksemplarer

Haandværkerret. Oversigt over de for Haandværk og den mindre Industri gældende Love og Retsregler. 1918.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 164 Forrige Næste
124 bringe nyt Initiativ ind i deres Fag, tage nye Opga- ver op og indføre nye tekniske Fremgangsmaader. Der var Hattemagersvenden C. C. Hornung, der efter et eventyrligt Rejseliv i Tyskland, hvor han ikke kunde faa Arbejde som Hattemager, resolut gav sig til at lære Instrumentmagerfaget og efter sin Hjemkomst til Danmark i 1827 i Skelskør begyndte den Virksomhed, der senere udviklede sig til det bekendte Firma „Hornung & Møller i Kjøbenhavn. Der var Guldsmeden J. B. Dalhoff, der etablerede sig 1822 og hurtig vandt Anerkendelse, baade i sit Fag og ved sin Iver for at tage nye Metoder og nye Fel- ter op indenfor Metalfagene. S. A. grundlagde Male- ren L. Fraenckel sin Farve og Tapetfabrik. 1830 op- rettedes C. B. Hansens bekendte Møbelmagasin, Ma- leren J. E. Meyer tog 1834 fat paa Voxdugsfabrika- tionen, 1836 byggede Kleinsmed J. H. Hüttemeier den første Hurtigpresse her i Landet. 1828 var den første danske Dampmaskine fremstillet af O. J. v. Würden. 1838 kom Cornelius Knudsens og Camillus Nyrops Etablissementer, henholdsvis for fysiske og kirurgiske Instrumenter. Nævnes kan ogsaa Forgyl- derne Schieltved og Damborg og endelig kommer Indførelsen af Maskiner i en Del ældre og nye Virk- somheder. Der er saa smaat ved at vokse nye Tanker frem indenfor Haandværket, og ved Siden af den gamle, fortrykte Smaamester viser der sig en hel ny Type; den unge ivrige Haandværker, der paa sine Rejser ikke forsumpede i Kroer og Kipper, men benyttede sin Vandringstid ikke blot til at lære og studere sit Fag grundigt, men ogsaa med vaagent Øje fulgte med i Tidens Rørelser og bragte dens Ideer med sig hjem. Der er Drejersvenden J. P. Grüne, der paa