Det Danske Haandværks Historie

XIII LAVSVÆSENETS OPHÆVELSE I det store og hele saa dog Haandværkerstandens Masse paa alle disse Nybevægelser med Frygt og Mistænksomhed. Anordningen om Stænderforsam- lingers Indførelse synes saaledes ikke at have grebet Haandværket i højere Grad. I Østifternes Stænder- forsamling kom kun til at sidde en Haandværker og 5 Industridrivende, uagtet de valgberettigede, i hvert Fald i Hovedstaden for den største Gruppes Ved- kommende, bestod af Professionister. For saa vidt var deres Tvivl om, at Stænderfor- samlingerne vilde tage sig af Haandværkets Inter- esser ogsaa berettiget som de Spørgsmaal, der frem- føres fra Haandværkerne, blev holdt nede. Det var de „liberale“, der var de førende. Haandværkerne paa deres Side søgte vel at samle sig om deres Livsspørgsmaal, men i de Tilfælde, hvor de søgte at optræde i Fællesskab, mødte de en anden Modstand, Frygten hos Regeringen for alt, hvad der smagte af Samlingstanker. Det er saaledes betegnende, at da Haandværkerne i Fyn. søgte at organisere et Fællesmøde i Odense 1836 fik de kun Tilladelse til at holde Møde Lavs- vis, men ikke samlet. Resultatet blev Vedtagelsen af en Henvendelse til Kongen, der for Haandværkerne stadig stod som den enevældige Landsfader, der baa-