Det Danske Haandværks Historie

131 de kunde og vilde hjælpe dem. Til Stænderne og de ledende Mænd indenfor Embedsstanden havde mart ingen Tillid. Kongens Svar: „Jeg skal undersøge Eders Andra- gender, Børn! Jeg skal tænke paa Jer,“ var for Haandværkerstanden „i Sandhed trøstelige Ord--- de gød Mod og Haab i vore Hjærter, lad os takke Gud for en saadan Konge,“ som Ordføreren for Haandværkerne for Fyn, den unge Skomagermester og senere Politiker J. A. Hansen skrev. Men stor Grund til Trøst ogTak fik Haandværkerne ikke. Spørgsmaalet om den frie Næring var en Gang kommen frem og optog alt, hvad der fandtes af Fri- sind, og om Haandværkets Mening spurgte ingen. Karakteristisk i denne Henseende er det saaledes, at da Magistraten i Kjøbenhavn 1840 nedsatte en Kommission til Undersøgelse af Lavsvæsenet kom der blandt dens 7 Medlemmer kun til at sidde to Haandværkere, hvoraf den ene, Bagermester Sager, som var juridisk Kandidat, kun uegentlig kunde reg- nes til dem. Et Forslag om at lade Kommissionen tiltræde af nogle Lavsmestre, valgte af Lavenes Ol- dermænd, forkastedes. Liberalismen herskede over den offentlige Mening. Hvad vilde da Haandværket? Først og Fremmest bevare Lavsvæsenet og de dertil knyttede Privilegier. Navnlig var Mesterstykket den faste Borg, hvorom Haandværket samlede sig. Kun igennem det kunde en Haandværker vise, hvad han duede til. Bevidstheden om, at paa dette Punkt maatte Sla- get leveres, bidrog da mere og mere til at samle Haandværket, og den var det, der førte til Dannel- sen af de første Haandværkerforeninger. I Tiden fra 1840 til 1857 opstod der ikke mindre 9*