Det Danske Haandværks Historie

132 end 28 Foreninger i Danmark med det væsentlige Formaal at hævde Haand værkets Rettigheder. Be- tegnende for den nye Tid er det, at man nu faar Lov til at samle sig — hvad der ikke var bleven tilladt faa Aar i Forvejen — og at man nu udtaler sig i skarp Modsætning til den liberale Tankegang. Der er ogsaa i selve Sproget, der tales, kommen større Standsbevidsthed og større Selvfølelse. I Indbydelsen til Dannelsen af Haandværkerfor- eningen i Kjøbenhavn hedder det saaledes: „Vi vide, at Standen med Stolthed tæller dygtige og driftige Medlemmer, der som fordomsfri og indsigtsfulde Mænd forstaa at vurdere deres Stilling som Statsbor- gere.“ Endnu mere betegnende for Haandværkerstan- dens Anskuelse og Stemning er dog det Udkast til en Adresse, som jydske Haandværkerforeninger fik sat sammen 1848 mod Næringsfriheden. I dette hedder det: „Haandværkerstanden har lidt i de seneste Aar; den har lidt meget. Dette er Tilfældet i hele Provin- sen. Den er gaaet tilbage i Velstand, og overhovedet har egentlig Velstand ikke i mange Aar kunnet falde i Provinshaandværkernes Lod. Har end den i Tids- aanden liggende Nødvendighed for de øvrige Køb- stadborgere: at nærme sig Haandværkeren og give hans Berettigelse fuld Anerkendelse, foranlediget Haandværkeren til at hæve den store Forskel, som Klædedragt o. desl. gav, og har end Haandværkerne, med Hensyn til sine Børns Opdragelse og Oplærelse, givet Kendetegn for en større Velstand end tidligere, saa kommer Forandringen vistnok for en stor Del deraf, at man ikke længer ser ham henty til at glemme sin Tilsidesættelse og sine Tryk i støjende Adspredelse eller ved skadelig Overdaad.