Det Danske Haandværks Historie

136 Det er Haandværkeme, der danner Tyngde- punktet i Fyrrernes demokratiske Bevægelse i Ho- vedstaden og navnlig giver Tonen an paa Hippo- drommøderne i 1848, og den Forfatning, man gaar i Brechen for er yderst radikal. Den skulde være med Etkammer, med lige Valgret, uden Kongevalg, Ophævelse af alle Stands- og Fødselsrettigheder. Dog det hele var saare uskyldigt, for bag ved al den me- gen Radikalisme stod en trofast, loyal Borgerstand, der egentlig ikke kunde tænke sig Samfundet stort anderledes indrettet end det var, og i hvert Fald al- deles ikke drog Konsekvenserne af sin Demokra- tisme. Naar der f. Ex. ved Siden af Pressefrihed blev nævnt Næringsfrihed var man strax parat til at hæv- de Lavsvæsenets Fortrin, selvom man nok kunde gaa med til enkelte Reformer af det. Der var altsaa i Virkeligheden en betydelig For- skel i Livssyn paa Datidens lille Haandværker og dens liberale Bourgeois. Haandværkeren sad inde med hele den overleverede Autoritetstro, og naar en af de lærde og fornemme optraadte, bøjede han sig i dyb Respekt, selvom han aldrig fulgte ham i sit Hjærte. Haandværkeren ønskede i Grunden kun at sidde uforstyrret i sin lille Bedrift, at svare Gud og Hver- mand sit, og saa forresten blot at have sit jævnt tar- velige Udkomme. For ham blev den moderne Kapitalisme „den egennyttige og herskesyge“, som P. F. Lunde, en af Standens betydeligste Førere i Fyrrerne skriver. Den var „Roden til det Gifttræ, hvorfra næsten alle vore Samfundsonder er fremskudte.“ Den bestod af „et lille Mindretal i Menneskeheden, som til enhver Tid