Det Danske Haandværks Historie

11 alle, der i det hele taget kunde udføre noget kunst- færdigt, enten det nu var at smedde Jærn, skære i Træ eller hugge i Sten. Hver By har saaledes sikkert tidligt haft sin Mølle og sin Smedje, selvom det ogsaa mange Steder har været saadan, at baade Smedjen og Møllen var of- fentligt tilgængelige Fællesej endomme, hvor enhver efter Tykke kunde udføre sit Arbejde. De fleste Byer, i hvert Fald herhjemme, har dog sikkert haft sin Møller og sin Smed, der begge var en Slags offentlige Tjenestemænd, der ofte fik fast Løn og Hus mod at være til Tjeneste for Byens Folk. At disse Tjenestemænd, og da især Smeden i Folkebevidstheden, netop paa Grund af deres speci- elle Fagkundskab, kom til at staa som særlig kloge og vidende, derom giver Masser af Sagn fra Alver- dens Lande rigelig Efterretning. Smedens Arbejde, hans Syslen med Uden og de kunstfærdige Genstande, han ofte forstod at tilvirke, skabte en egen Nimbus om ham. Smeden kunde mer end sit Fadervor, han var kendt med den sorte Kunst og kunde næsten altid hamle op med Præsten. Ogsaa Hjulmanden blev en meget anset Haand- værker, der kunde udføre omtrent alting, selvom han aldrig fik det Skær af Klogskab over sig som Sme- den. Ved Siden af disse stedlige Haandværkere har der imidlertid existeret ikke saa faa andre, der blot ikke har været fastboende. De har snart været her, snart der, hvor der var Brug for deres Arbejde, enten frie vandrende Arbej- dere eller i Tjeneste hos en eller anden Stormand, der har sat en Ære i at have en kunstfærdig Mand