Det Danske Haandværks Historie

10 simple Ynde er et talende Udtryk for noget af det væsentlige i dansk Kultur. Vel sandt, den danske Haandværker fik aldrig den franske eller italienske Haandværkers lette Haand og fuldendte Teknik; han blev aldrig toneangivende og stilformende, fordi vort Land ikke blev førende i de store Kulturstrømninger, men han omsatte med Smag og Ærlighed andre Landes Former i et Sprog, vi kunde forstaa herhjemme og lærte at tilpasse dem for de Materialier, vi havde til Raadighed hos os, saa Resultatet blev lige saa ægte og lige saa smukt. Derfor fortjener Haandværkeren ogsaa at faa sin Plads i vor Kulturs Historie. Saa langt menneskelig Historie gaar tilbage i Tiden, har der været Haandværkere til, men saa længe Samfundsorganisationerne ikke var naaet ud over Stamme og Landsbyordningen, var Udøvel- sen af Haandværk ganske naturligt en Biting ved Siden af Jordens Dyrkning. Alt det, som nu er Genstand for industriel Til- virkning, maatte frembringes hjemme. Man ikke alene spandt, vævede, bryggede, bagte o.s.v., men ogsaa de almindelige daglige Udbedringer og For- nyelser maatte udføres af den agerdyrkende Be- folkning. Landsbyens Indbyggere var for faa og boede alt- for ensomt, til at en særlig Haandværkerstand hav- de kunnet existere. Kun enkelte større og sværere eller mere kunst- færdige Arbejder, der ikke kunde udføres af Hver- mand, eller som krævede særlig Kendskab og Haandelag blev overgivet til særlige Haandvær- kere, til Smeden f.Ex. i hvilken Henseende man maa huske, at Ordet Smed oprindeligt anvendes om