Det Danske Haandværks Historie
Forfatter: R. Berg
År: 1919
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 152
UDK: 338.42(489) Ber
DOI: 10.48563/dtu-0000201
Haandværkerret. Oversigt over de for Haandværk og den mindre Industri gældende Love og Retsregler. 1918.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
simple Ynde er et talende Udtryk for noget af det
væsentlige i dansk Kultur.
Vel sandt, den danske Haandværker fik aldrig den
franske eller italienske Haandværkers lette Haand
og fuldendte Teknik; han blev aldrig toneangivende
og stilformende, fordi vort Land ikke blev førende
i de store Kulturstrømninger, men han omsatte med
Smag og Ærlighed andre Landes Former i et Sprog,
vi kunde forstaa herhjemme og lærte at tilpasse dem
for de Materialier, vi havde til Raadighed hos os,
saa Resultatet blev lige saa ægte og lige saa smukt.
Derfor fortjener Haandværkeren ogsaa at faa sin
Plads i vor Kulturs Historie.
Saa langt menneskelig Historie gaar tilbage i
Tiden, har der været Haandværkere til, men saa
længe Samfundsorganisationerne ikke var naaet ud
over Stamme og Landsbyordningen, var Udøvel-
sen af Haandværk ganske naturligt en Biting ved
Siden af Jordens Dyrkning.
Alt det, som nu er Genstand for industriel Til-
virkning, maatte frembringes hjemme. Man ikke
alene spandt, vævede, bryggede, bagte o.s.v., men
ogsaa de almindelige daglige Udbedringer og For-
nyelser maatte udføres af den agerdyrkende Be-
folkning.
Landsbyens Indbyggere var for faa og boede alt-
for ensomt, til at en særlig Haandværkerstand hav-
de kunnet existere.
Kun enkelte større og sværere eller mere kunst-
færdige Arbejder, der ikke kunde udføres af Hver-
mand, eller som krævede særlig Kendskab og
Haandelag blev overgivet til særlige Haandvær-
kere, til Smeden f.Ex. i hvilken Henseende man
maa huske, at Ordet Smed oprindeligt anvendes om