Det Danske Haandværks Historie

18 skulde sidde, hvilken Plads der tilkom indbudte Gæ- ster, hvorledes man skulde drikke hinanden til. Man maatte aldrig lade Drikken gaa over Bordet, den skulde gaa „retsinnings“ om i de store Drikke- kar, som brugtes, og hvoraf hvert Gilde som Regel ejede en Del. At det til Tider har været store Kvan- titeter af 01, man har sat til Livs, kan bl. a. skøn- nes af, at alle Bøder for Overtrædelse af Lavets Ved- tægter skulde betales med 01 i Tønde- og Halvtønde- vis, og man kan sikkert gaa ud fra, at Øllet ikke har faaet Lov til at staa og dovne. At de mange Drikkevarer ogsaa nu og da kunde gaa Gildebrodrene til Hovedet, maa man gaa ud fra^ siden alle Gildeskraaer har fundet det nødvendigt at have ret detaillerede Bødebestemmelser for Over- trædelse af, hvad der hørte til god Orden og Tone. Følgende Bestemmelser fra de Roskilde Smedes Skraa fra 1491 kan staa som Exempel paa, hvad man mente at maatte værge sig imod: „Hvilken Broder eller Søster, som ej giver Ol- dermanden Lyd, naar som han taler fore, han skal bøde 1 Skilling.“ „Hvilken som gør sin Gildebroder Saar i Gildes- hus, han skal bøde mod hannem efter Oldermands og Brødres Sigelse, og han skal give Brødrene en Tønde 01. Slaar han hannem en Kindhest i Gildes- hus, da skal han bøde mod hannem, som for er rørt og give Brødrene x/2 Td. 01. Slaar han han- nem andetsteds, da skal han bøde mod hannem som for er rørt og give Brødrene en Fjerding ØL Gør han hannem Saar andetsteds, da skal han bøde, som for er rørt og give Brødrene en 3/2 Td. 01.“ „Hvilken som slaar sin Gildebroder ihjel, da skal han drives ud af Gildet og aldrig komme der ind