Vejledning for Kedelpassere

101 Fig. 104 kun lede Dampen ind, medens de to ned erste A og A, kun lebe den ud. Dampvejene ere meget korte, Hanerne A bevcege sig jævnt, Hanerne T i Spring. Den meget sammensatte ydre Styring ses paa Fig. 105; Fig. 104 viser Hanetoldene som lange Cylindre. Fig. 106 er Snit ved Enden af Fig. 105. Corltss-Styringen er god, men dyr, anvendes derfor kun paa de stprste og kostbareste Maskiner. Rifl. 107. 8. Ventilstyring anvendes ogsaa kmr ved ftørre og dyrere Maskiner; ogsaa ved den er den ydre Styring noget sammensat. Almindelige Kegle- eller Talerkenventiler funne ikke bruges, da det krcever for megen Kraft at løfte dem, naar de ere under Damptryk. Man hen- vises derfor til tosædede Ventiler, Fig. 107—109. Fig. 107 viser Hornblowers Differensventil. Kedeldampen gaar gennem Rpret d ind i Ventilhuset, omspiller Ventilscedet c c og trykker altsaa nedad paa pverste Ventil h, opad paa nederste Ventil f, saaledes at der altsaa for at aabne Ventilen skal virkes med noget over Differenstrykket. Dampen gaar da ind i Rpret a og videre til Cylinderen. Ventilens Lpftning sker ved Vcegtstangsarmen i, idet g er en Kugle, som regulerer Belastningen, men ikke er uUndvcerlig, naar denne er godt afpasset. Fig. 108 er Grosches Klokkeventil og paa en vis Maade det omvendte af Fig. 107. Midten, som der bevægede sig, staar her stille og Fia. 108. ' Ftg. 109. danner et Bord, hvis Rand er Scede for den pverste Ventil; Kapselen, som der stod stille, er her den bevægelige Ventil. Dampen kommer ind fra hpjre Side og gaar dels under dels gennen Ventilen bort gennem RpretL.