Vejledning for Kedelpassere

store Mængder af Jcernmalmen i Masovne (Hpjovue). Da Udsmeltningen foregaar ved Cinders eller Trækul, er det indvundne Jcern, Raajcernet, meget kulholdigt, det egner sig derfor fun til at stpbes, men kan ikke hamres. For at dette kan ske, maa man berpve Raajcernet den stprste Part af dets Kulindhold, hvilket kaldes at ferske det. Man kan ferske ved at lade en Lire fra en Stenkulild i en luffet Ovn forbrænde Raajærnets Kul; dette kræver et besværligt Haandarbejde, Pudling, og denne Proces viger der- for mere og mere for Bessemeringen, hvor man besprger Kullets For- brænding ved i en særlig Ovn at presse Luft gennem smeltet Raajcrrn. Medens man ved Pudlingen let fik Produktet, det smedelige Jcern, urent af Slagge, da det ikke bringes til at smelte, hvorved Slaggen, som vcesenlig er iltet Jcern (Rust) kan flyde fra, er man ved Bessemeringen udsat for at faa et blæret Produkt. Dette undgaas ved Jcernets Fremstilling i Sie- mens-Martins Gasovn ved Smeltning af Raajcern, Affald af Smede- jcern alene eller i Forbindelse med Jcernmalm. Da Bessemer- og Martin- jcernet fra Ovnen hældes ud i Blokformer, kan det benævnes Gydejcern i Modsætning til det pudlede Jcern, som svejses sammen og derfor kaldes Svejsejcern. Om man nu ud af Bessemer- eller Martinovnen faar Smedejoern eller Staal, beror paa, hvorledes man har ledet Processen, og hvilke Tilsætninger man har anvendt. Man kan faa begge Dele, og i den senere Tid er der just megen Efterspørgsel efter det Materiale, som staar paa Grænsen mellem Jcern og Staal. Man maa vide, at paa fransk og paa engelsk kaldes alt det smedelige Jcern, der har vceret smeltet, Staal, enten det kan hcerdes eller ikke. Om Jcern er hcerdeligt prpves ved at opvarme det til Rpdglpdhede og rask stikke det ned i koldt Vand, det vil da kunne blive saa Haardt, glas- haardt, at Filen ikke bider derpaa, men da det tillige er skprt, maa det for at bruges i de fleste Tilfælde „anlpbes", hvilket vil sige opvarmes et Par Hnndrede Grader, til det tager Farve, jo svagere (gul) denne er, desmere har det bevaret sin Haardhed, jo dybere (blaa) den er, desmindre Haardt og tillige mindre skprt er Staalet; Fjedre ere derfor blaat anlpbne. 3. Man har altsaa Stpbejcern, Uhcerdeligt Smedejoern, som simpelthen benævnes Smedejoern, og hcerdeligt Smedejoern, Staal. Stpbejcern indeholder c. 5°/0 Kul, dels optaget kemisk, dels udskilt som Smaablade af Grafit, saaledes navnlig i det gran Stpbejcern, som Jcernstpberen bruger, og som smelter ved c. 1300 0 C.; dets Vægtfylde er omtrent 7, det vil sige, at samme Rumfang Jcern vejer 7 Gange mere end Vand; det egner sig til at stpbes, men kan ikke behandles under Hammer eller Valse. Anvendelsen er til Maskinstillinger, Cylindre og andre ikke be- vægelige Maskindele, saasom Lejer, Koblinger.