Vejledning for Kedelpassere

Forfatter: F. Wagner

År: 1896

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 119

Med 132 Figurer i Teksten.

Udgivet med justitsministeriets Unoerstøttelse.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
7 Smedejcernet, i vore Dage oftest Gydejcrrn (tysk Flusseisen) har et Kulindhold hpjst op til V2 o/», dets Vægtfylde er omtrent 73/4, det egner sig mindre godt til ved Stpbning at faa sin Form og kan ikke smeltes i almindelige Ovne, da Smeltepunktet ligger omtrent ved 1800° C.; det ud- valses til Plader Stænger og Fayonjcrrn (L T T E o. j. v.) og trækkes til Rpr. Disse kUNne vcere uden Spm, idet Rpret er trukket op af en Plade, eller med Spm, naar det er foldet sammen af en saadan, og da enten stUvsvejst, naar Kanterne ere stpdte lige mod hinanden, eller lapsvejst, naar de ere tilskcerpede og lagte otier hinanden. Lap svejste Rpr ere de stærkeste. Staalet, af hvilket der haves mange Arter, — den fineste er omsmeltet i Digler og kaldes Digelstaal, tidligere Stpbestaal, — har et Kulindhold af V2—2°/o, og er desto haardere, jo mere Kul det indeholder. Dets Vægt- fylde er lidt ftørre end Srnedejcernets, det anvendes om end sjældnere til Stpbning af fcerdtge Genstande (Kirkeklokker). Smeltepunktet ligger mellem Stpbejcernets og Smedejcernets, det svejses vanskeligere og stpbes lettere, jo mere Kul det indeholder; det fremstilles i Plader og Stænger og Fayon og anvendes for de blpdere Sorters Vedkommende til Maskindele, for de haardere Sorters til Vcerktpjsstaal. 4. Af de underordnede Metaller anvendes Kobber, det eneste rpde Metal, som Plade eller Rpr, disse til Vand eller Damp, de ere stær- kest, naar de ere trukne op af Plade. Kobber er blpdere end Jcern, angribes mindre af Luften end dette, Vægtfylden er henved 9, Smeltepunktet ligger ved 12000 C. Rent Kobber egner sig ikke til Stpbning, derfor „legeres" (sammensmeltes) det med Zink i Forhold 2/3 og Vs til Messing, som i mange Tilfælde kan erstatte den dyrere Bronze, der bestaar af Kobber med 8—10 % Tin. I den senere Tid legeres Kobber ogsaa med Alumi- nium. Ved Rpdgods forstaas egenligt Bronze, men Benævnelsen bruges ogsaa om zinkfattigere Messing. Kobberlegeringerne, hvis Farve er gul, finde deres Hovedanvendelse til Armaturdele og til Pander i Aksellejer, end- videre ved Pumper til Saltvand. Tins Vægtfylde er c. T1^, det smelter ved c. 230° C.,- det anvendes med Kobber til Bronze, desuden alene eller med Bly til Snellod. Zinks Vægtfylde er omtrent 7, det smelter ved 415° C., ophedes det stærkt, brænder det; foruden til Legeringer anvendes det i Pladeform til at indsætte 1 Dampkedler for at beskytte dem mod Tcering. Bly udmærker sig ved sin Blpdhed og hpje Vægtfylde 11.4; det an- vendes som Tcetningsmiddel og i Legeringer. Det smelter ved c. 330° C. Ved hvidt Metal (Antifriktionsmetal), der anvendes navnlig til at udstpbe slidte Pandelejer, forstaas en Mængde Legeringer af Tin og Anti- mon eller Tin, Bly og Antimon, eller Tin, Antimon og Kobber. Babbitts