Vejledning for Kedelpassere

Forfatter: F. Wagner

År: 1896

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 119

Med 132 Figurer i Teksten.

Udgivet med justitsministeriets Unoerstøttelse.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
11 Affald navnlig fra Savskærerier og den i Garverierne brugte Egebark. Brunkul, hvorpaa store JndUstrier i Udlandet ere baserede, findes tiel i Jylland, men i aldeles utilstrækkelig Mængde og af slet Kvalitet; de born- holmske Kul have kun aldeles lokal Betydning. 2. Stenkullene ere Rester af Jordens celdste Plantevækst, de ind- vindes fra ofte meget dybe Gruber. De indeholde ikke rent Kulstof, men foruden Askedele, som blive tilbage efter Forbrændingen, ogsaa andre Urenheder, navnlig Svovl, desuden mer eller mindre af Vandets to Be- standdele, Brint og Ilt, samt vekslende Mængde Fugtighed. Kullene deles i magre, sintrende og fede Kul. Til de magre Kul, som have det stprste Indhold af Kulstof, hpre AntracitkUl og Waleskul; det er udmærkede Fyrkul, som give megen Hede, de ere næsten røgfri, men kræve kraftig Trcek; i Fyret maa Kullaget derfor holdes lavere. Alene fordi de ere kostbare, finde de forholdsvis sjælden Anvendelse ved Dampkedler paa Landjorden, medens de ere meget skattede i Marinerne; de springe itu, naar de brændes i store Stykker. De sintrende Kul brænde uden at springe itu, og de bagende Kul danne ved Ophedningen store KlUmper, hvorfor de anvendes til Kokes- brcending. De her almindelige Newcastle Kul hpre til de sidste Klasser, de ere lette at faa Ild i og fyre op med, men give paa Grand af deres Ind- hold af Brint forenet med noget af Kulstoffet en Del sort Rpg under Fyringen, og denne afsætter sig for en Del som Sod i Trækkene. Medens Vægtfylden for Antracit er 1,5, er den for bagende Kul kun 1,25. Man regner at 1 Td. gode Newcastle Kul vejer ca. 280—290 W. Askeindholdet er 2—3 °/0, af opsuget Vand er der ofte under 2 %. Svovl- indhold giver Asken et rpdt Skær, det kan give Anledning til Selvan- tændelse af ftørre Kulbunker, og da det ved Forbrændingen Udvikler Syre, virker det skadeligt paa Kedelfladerne. Gode Knl er svovlfrie, ikke smuldrende, Stpvet, der fremkommer ved Jtu- flagningen, er blankt, de give ikke megen Rpg. Daarlige Kul have et brunt eller graat Udseende, et skifret Brud, give jordagtigt Stpv ved JtUslagningen og megen Aske og Slagge ved Forbrændingen. Da Kill lide ved at udsættes for Vejrliget, bpr Kulbnnken ligge i Hus. At fyre med Kokes, der finde saa stor Anvendelse ved Opvarmning af Lokaler, er ikke Ökonomist, derimod kan der, naar Priserne stille sig passende, vcere Tale om at fyre med Briketter, fra Belgien eller Westfalen, som ere Smaaknl pressede i Form med lidt Tjcere som Bindemiddel. Gode Briketter ere lette at fyre med. 3. Brcrnde vil i Reglen vcere for dyrt; for at vcere anvendeligt maa det være lufttørt, da det grønt har fra 20—50 % Vand, hvis For-