Vejledning for Kedelpassere

12 dampning kræver megen Varme, der gaar tabt for Dampkedlen; selv luft- tørret har Tree 16—18 % Vand. Træaffald kan godt anvendes mellem Knllene; er det fint, som Savsmuld, maa det helst blandes mellem Kullene, da det anvendt alene volder megen Besvær ved Fyringen, let tilstopper Trækkene og desuden for at forebygge Fare for Jldsvaade kræver en Gnistfanger paa Skorstenen, som gør, at denne trækker mindre godt. Tprret brugt G arv eb ark er et meget godt Jndblandingsmiddel for Kul. Torv anvendes undertiden, scerlig ved Lokomobilfyr. Den bedste Tprvs Brcendselsvcerdi er omtrent halv saa stor som gode Stenkuls; meget askeholdig, svovlet og vaad Tprvs Værdi er overordentlig ringe. Frisk Tprv har ca. 80 °/0 Vand, lufttørret endnu 15 — 35 %. Middelvcegten er omtrent som Vandets. Tprv kræver, ligesom ogsaa i mange Tilfælde Træaffald, et meget dybt Fyrsted. 4. Brændselet forbrænder, efter at det er antændt, derved at der til- føres det Luft. Af Luftens to Hovedbestanddel Kvælstof, som i Rumfang indtager næsten 4/5 (i Vcegt noget over 3/4) og Ilt, som i Rumfang er ca. 1I- (i Vcegt noget mindre end VJ af Atmosfæren, er kun den sidste Luftart virksom til at nære Forbrændingen. Det der væsentlig giver saavel Stenkul som Trce og Tprv Værdi som Brændsel, er Indholdet af Kulstof, som ved sin Forbrænding udvikler en betydelig Varme. Kulstoffet kan imidlertid forbrænde, d. v. s. forbinde sig med Luftens Ilt, paa to Maader enten (ved indskrænket Tilgang af atmos- færisk Lnft) „ufuldstændig" til Kulilte, eller (ved rigelig Tilgang af Luft) „fuldstændig" til Kulsyre, som indeholder den dobbelte Jltmcengde af Milten. Denne sidste, den giftige Luftart („Kulos"), der fremkommer, naar man lukker Spjældet til paa en Kakkelovn med Ild i, kan under en stærk Varmeud- vikling ved Luftens Adgang forbrænde til Kulsyre. Det er derfor klart, at der ved en Ufuldstændig Forbrænding af Kullene maa gaa en stor Varme- mængde tabt. Naar man som Maal for Varmemængder benytter den s. k. „Varmeenh ed", ved hvilken man forstaar den Varme- mængde, som behpves for at opvarme 1 T Vand fra O til 10 C.,*) viser det sig, at Forbrændingen af 1 T Knl til Knlsyre teoretisk giver en Varmemængde af ca. 8100 Varmeenh ed er, medens den ufuldstændige For- brænding til KElte kun giver ca. 2500 VE. Heraf vil man indse, hvor stor Betydning det har at tilvejebringe en fuldstændig Forbrænding af Knllene for at faa en pkonmnisk Kedeldrift. *) Det maa dog bemærkes, at den metriske Varmeenhed er dobbelt saa stor, da det er 1 kg. Vand, der skal opvarmes 1 Grad.