Vejledning for Kedelpassere

13 Slipper man ved Fyrets Pasning for lidt Luft ind, faar man ikke fuldstændig Forbrænding og kan ikke destomindre faa en for hpj Temperatur, hvorved Risten tager Skade, ligesom ogsaa Ildstedet ofte vil ryge, og man vil have ondt ved at holde Spænding; slipper man for megen Luft ind, vil man ganske vist ofte kunne opnaa røgfri Forbrænding, men man vil faa et betydeligt Varmetab ved til ingen Nytte at føre en Luftmængde ind i Fyret, som forlader Skorstenen med en betydelig iboende Varmemængde, da Skorstenstemperaturen i Reglen vil ligge ved ca. 300 0 C. Det kommer derfor for den dygtige Kedelpasser an paa at føre den rette Luftmængde ind — man regner, at der til 1 <Q> Kul maa gaa 300 Kubikfod Luft gennem Risten ved naturligt Træk, men da denne, som det forklares i X. Kapitel, er forskellig lige efter en Fyring og senere, naar man paa ny skal til at fyre, findes det passende Forhold kun ved praktiske Forspg ved den givne Kedel. 5. Varmegraden maales ved Termometret, som hyppigst angiver Varmegraderne efter Celsius, det vil sige med smeltende Is som 0 Punkt og Vandets Kogepunkt ved 100 °. Denne Temperaturangivelse benyttes overalt i Videnskab og Teknik, medens man hos os i det daglige Liv be- nytter Reaumurs med Kogepunktet ved 80 °. 1 Grad C. er altsaa 4/s Grad R. III. Kapitel. Vandet og Fordampningen. 1. Vandet forekommer i 3 Tilstandsformer, som fast (Is), som flydende og i Luftform (Vanddamp). Kemisk rent Vand er alene en inderlig (kemisk) Forbindelse af de to Luftarter Brint og Ilt i Forholdet 8 Vcegtdele Ilt mod 1 Vcegtdel Brint. Ved 4° C. er Vandet vcegtigst; det udvider sig, baade naar det op- varmes over, og naar det afkples under denne Temperatur. 1 Kubikfod Vand ved 4 o C. vejer 61,83 W, 1 Liter, der omtrent svarer til 1 Pot, vejer 1 kg. Is er lettere end Vand, svpmmer derfor ovenpaa dette; var dette ikke Tilfælde, vilde selv en let Frost føre til Bundfrysning. Idet Vand fryser, Udvider det sig, hvad der er Grunden til, at Vandrpr ofte springe, naar de fryse.