Vejledning for Kedelpassere

14 2. Vand, som det forekommer t Naturen, er ikke kemisk rent, men indeholder oplpst en Mængde Bestanddele, organiske (henhprende til Dyre- riget og Planteriget) og uorganiske (o: mineralske). Fprst og fremmest indeholder Vand mere eller mindre Luft, som nærer Vanddyrenes Aande- drcet; denne Luft udskilles baade ved Frysningen og ved Opvarmningen. I Kedlerne virker Luften for saa vidt skadeligt, som lnftholdigt Vand giver Anledning til Rnstdannelse, men paa den anden Side forhindrer Luftind- hold Vandets Overhedning (se XII. Kapitel). Betydningen for Kedeldriften af Vandets Indhold af oplpste Plantestoffer og Mineralsalte, ligesom ogsaa af Fedtstoffer, hidrprende fra Smprelse, er forklaret i XI. og XII. Kapitel. 3. Allerede ved lavere Temperaturer fordamper Vand, hvad man har Bevis paa deri, at Vadsk tørrer endog under Frysepunktet, men jo varmere Vandet bliver, des livligere gaar Fordampningen, og naar Koge- punktet er naaet, foregaar Fordampningen gennem hele Vandmassen; Vand- dampene have da opnaaet en Spænding, som er lig Atmosfærens Tryk. Sker Kogningen i et aabent Kar, vil Termometret ikke stige over 100 0 C., hvor meget man end fyrer, idet al den Varme, som Vandet modtager, med- gaar til at forvandle Vand til 100 0 til Damp til 100 °. At dette virkelig er Tilfældet, faar man Bevis for ved at lede Dampen ned i et Svalekar med koldt Vand; dette vil da blive opvarmet ved, at Dampen paa ny for- vandles til Vand, og ved at ogsaa dette nydannede Vand taber noget i Varmegrad. Man vil finde, at Dampens Dannelsesvarme, ellersom den ogsaa, fordi den ikke frit viser sig paa Termometret, kaldes bundne Varme, er ca. 540 V.E., det vil sige man vil behpve en lige saa stor Varmemængde for at opvarme 540 T Vand fra 0 til 10 som for at for- dampe 1 W Vand ved 100 °. Paa Grand af denne store Varmemængde, som Vanddampen atter maa afgive for at gaa over til flydende Vand, vil der til Fortætningen af Vanddamp („Kondensation") udkræves en betydelig Mængde Svalevand, og denne selvfølgelig saa meget desto ftørre til jo lavere Temperatur det fortættede Vand yderligere skal nedsvales *). 4. Ved Kogepunktet er Damptrykket lig Luftens Tryk. Dette aflæses paa Barometret, der i sin simpleste Form er et for oven lukket *) Som Eksempel ftal anfpres følgende: Med Svalevand til 150 stal man fortætte Damp af 1000 Varme, saa at Temperaturen ikke bliver over 40 °. I et Pund Damp er der (100 + 540) V. E.: kaldes Vægten af det fornødne Svalevand X, indeholder dette 15 V. E., og man har fpr Svalingen (640 + 15 • X) V. E. efter Svalingen 40 (X + 1) V. E., da disse Værdier ere ligestore, faas X=Æ = 24, eller der skal til Fortætningen bruges 24 Gange saa meget Vand, som Kedlen fordamper i samme Tid.