Vejledning for Kedelpassere

15 godt 30 " langt Rpr, som fyldt med Kviksplv er vendt om med den aabne Ende ned i en Beholder med Kviksplv. Naar Rpret har den angivne Længde, vil Kviksølvet, efter at Rpret er vendt om, ikke fylde det helt, men der findes otier det et tomt Rnm, Vakuum. Hpjden af Kviksølvover- fladen i Rpret over den i Beholderen er jo nemlig afhængig af Atmos- færens Tryk, som danner Modvægt mod Kviksplvspjlen, og hvis Stprrelse netop kan maales ved denne. Ved Middellufttryk er Kviksplvspjlen omtrent 76 cm. hpj, var den 1 cm. i Gennemsnit, vilde den, da Kviksølvets Vægt- 76 13 6 fylde er 13,6 og en Kubikcentimeter Vand vejer 0,001 kg., veje—'— = 1,03 kg. Trykket af en Atmosfære er altsaa paa det nærmeste 1 kg. pr. cm.; i dansk Maal og Vægt regnes 14,14 T paa ", i engelsk Maal og Vægt 15 eng. W pr. eng. " (lbs. pr. in.) Hvor det som i det folgende ikke kommer an paa stor Nøjagtighed, kunne disse Størrelser bruges i Flceng, men det maa dog bemærkes, at Trykmaalerne paa vore Kedler og Dampmaskiner ikke ere inddelte i de saakaldte metriske Atmos- færer å 1 kg. paa cm. eller efter dansk Maal og Vcegt, men ncesten altid i engelsk Maal. 5. Hvis man i Stedet for som forutijat i 3 at lade Kogningen foregaa i utildækket Kar, lukker dette, forandres Forholdet helt. Man vil nu se, at Termometret, efterhaanden som Varme tilfpres, stiger, og at samtidig dermed Trykmaaleren, som vil blive beskreven under Dampkedlens Armatur (VIII Kapitel) viser hpjere Tryk, og saalcenge der er ufordampet Vand, vil man altid finde, at der for Vanddampen, som da kaldes mættet, til et bestemt Tryk svarer en bestemt Varmegrad. Med saadan mættet Damp er det, at Dampmaskinen fpdes; da en lille Afkpling paa Vejen fra Kedlen ikke kan undgaas, og der derved bevirkes Fortætning af nogen Damp til Vand, kan det ikke forhindres, at Dampen kommer noget vaad til Maskinen, selv om der ikke ved fejlagtig Drift eller uheldigt Anlæg af Kedlen mekanisk rives Vand med d. v. s. sker Overkogning (XII. Kapitel). Hvis man giver Dampen en yderligere Ophedning paa Vejen til Maskinen, kommer den fra sit Mætningspunkt, den kaldes da overhedet og virker stærkt pdelceggende paa Trevlstoffer, Fedtstoffer og visse andre dyriske og Plante-Stoffer. Det skal endnu kun tilfpjes, at man ved at lede Vanddamp hen over glpdende Kul tilvejebringer en Blanding af Kulilte og Brint, som ofte be- nævnes Vandgas og er Hovedbestanddelen i den nu temmelig udbredte Dowson Gas. Vanddamp kvæler Ild, en kraftig Dampstraale er derfor et virksomt Slukkemiddel.