Vejledning for Kedelpassere

31 Kedler, disse deles atter i bevægelige Kedler paa Landjorden og i Skibskedler. 2. Ved de faststaamde Landkedler kan man enten lægge Hovedvægten paa Billighed og Simpelhed i Betjening og faar da den cylindriske Kedel med Underfyring (med eller uben Forvarmere eller Kogerpr) eller Indfyring, eller paa, at Kedlen hurtig kan fyres op, og at Dampen kan faa hpj Spænding, og faar da en Vandrprskedel med ftørre eller mindre Damp- samler, eller paa, at Kedlen optager en ringe Gnlvplads og faar da dm stauende Kedel. De nedenfor beskrevne Kedler maa betragtes som Eksempler paa den store Mængde Kedelformer, der benyttes i den nyere Tid. 3. Den simple cylindriske Kedel med Underfyring har, hvad der gælder Cylinderkedler i Almindelighed, plane eller hvælvede Bande, de sidste ere de stærkeste, men tillade ikke saa bekvemt som hine at paajætte de forskellige Armaturdele; de plane Bunde maa afstives til Skallen, hvad der nu hyppigst sker ved paanittede Pladestykker, bpjede i Vinkel, hvor de skalle ligge an mod Kedelfladerne. Som Underfyringskedel er den udsat for at faa Buler i Jldpladerne otier Fyret, hvis disse ikke holdes godt frie for Sten. Jstedenfor, som det forekommer i England, at bygge den enkelte cylin- driske Kedel indtil 80' (25 m.) lange, hvorved den kommer til at „arbejde" stærkt ved Temperatnrforandringerne, bør de holdes indenfor 30 Fod, og haves Bmg for ftørre Kedelrum, kunne de som angivet i 4 og 5 forsynes enten med Forvarmere eller med Kogerpr, hvilke Kedelformer imidlertid forekomme meget sjældent her til Lands. Fig. 13. 4. Fig. 12 og 13 vise en cylindrisk Kedel med 2 Forvarmere efter Modstrpmsprincippet. Rpgen gaar frem Under Hovedkedlen A, tilbage, idet den omspiller Forvarmeren B’ og dernæst atter frem, idet den omjpiller Forvarmeren B”. Fpdevandet gaar modsat, nemlig fra Fpderpret