Vejledning for Kedelpassere
Forfatter: F. Wagner
År: 1896
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 119
Med 132 Figurer i Teksten.
Udgivet med justitsministeriets Unoerstøttelse.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
74
brMden, ikke er holdt ren, ved Lækage paa Sugerpret, Indsnævringer i
Ledningen, ligesom ogsaa, naar Fpdeledningen ikke er holdt frostfri.
Fpdes med varmt Vand, formindskes Pumpens Sugeevne paa Grand
af Trykket fra de udviklede Vanddampe; Mangler ved Fpdningen kunne
derfor ogsaa skyldes for varmt Fpdevand.
3. Det kan forekomme, at en Kedel om Morgenen findes helt fyldt
af Vand, dette sker, naar der har dannet sig Vakuum, og Kedlen har
kunnet suge Vand fra BrMden (eller en Nabokedel) gennem Fpdeledningen.
Ofte vil man jo have nogen Spænding paa Kedlen om Morgenen, og
dermed er Kedlens Indsugning af Vand udelukket, den forebygges lettest
ved en paa Kedlen sat Luftventil, hvor denne mangler, kan man aåbne
pverste Prpvehane, naar Trykmaaleren er nær ved 0.
4. Smaa Lækager paa Kedlen vise sig ved Svedning. Denne ses
selv paa et frit Sted f. Eks. i Ildstedet bedst, naar Fyret er slukket, da
Øjet saa ikke blændes af Flammen, og den gennemsivende Fugtighed ikke
strax forvandles til Damp, men kan samle sig til Draaber.
Svedninger forraade sig ej sjælden ved, at Aske, som har ligget paa
Risten Natten otier, viser sig fugtig, eller ved at Stenene i Murtungerne,
som bære Kedlen, lpsne sig, eller at Sod og Aske i Trækkene viser sig
fugtig eller vaad. Selv en meget ringe Svedning maa man ikke
lade ude af Betragtning, men følge den; den vil da enten og det
ofte, naar den viser sig efter en Kedelrensning, forsvinde, eller den vil
blive stprre, og da maa Kedelsmeden tilkaldes, hvad navnlig bpr finde
Sted, naar der iagttages mindste Revne i Pladerne. Kan en Stemning
hjælpe, maa denne fprst foretages, naar Kedlen er kold, da der
ikke paa nogen Maade maa slaas paa en Kedel, som er ander
Damp. Er en Lap npdvendig, maa det erindres, at den ved Damptrykket
bringes til at slutte til, naar den anbringes indeni Kedlen, Lapperne maa
ikke gpres for smaa, de daarlige Dele af Kedlen maa fjernes, saa at der
ikke kommer dobbelt Pladetykkelse uden for Samlingens Skyld. Lapperne
skUlle, hvor det er muligt, nittes paa Kedlen og kun i yderste Npdsfald
byltes paa, idet denne Samlingsmaade, som kræver Anbringelsen af Pakning
ni ettern Lap og Kedelplade, der hurtig bliver utæt, kan give Anledning til
Tæring af de omliggende Partier.
En mindre Svedning, som skyldes Utæthed i en Sainling og ikke en
Revne i Materialet, er vel i og for sig ikke direkte farlig, men den kan let
i Længden skade Dampkedlens Holdbarhed,, idet den giver Anledning til
Tæring (Korrosion) og, om den faar Lov til at virke uforstyrret, vil give
Anledning til stprre Lækager og maaske Eksplosioner. Af Hensyn til