Vejledning for Kedelpassere

Forfatter: F. Wagner

År: 1896

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 119

Med 132 Figurer i Teksten.

Udgivet med justitsministeriets Unoerstøttelse.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
83 Man har tidligere ment, at naar et stprre Stykke Kedelsten pludselig lpsnede sig og blottede en varm Kedelflade, vilde der opstaa Eksplosion paa Grund af en voldsom Dampudvikliug, som skyldtes pludselig Varme- afgivelse fra den varme Kedelflade. Dette er ikke ganske rigtigt; Jærnet har ikke nogen meget stor Varme- mængde at afgive, det er derfor ikke en pludselig stor Dampudvikling, der kan blive Tale om, men det er den pludselige Afkpling af Fladen, der medfprer skæbnesvangre Spændinger, i Forbindelse med, at Metallernes Brudgrcense synker, naar Temperaturen stiger. Medens man ved Prpven med koldt Tryk kan sige, at de stærke Dele af Kedlen hjælpe de svage, vil under Gangen det omvendte kunne finde Sted, at de stcerke Dele rive de svage itu. At Materialet kan strække sig, er derfor af stprste Betydning til Fore- byggelse af Eksplosioner, de noksom bekendte her oftere omtalte Buler eller Lommer i Fyrkanalerne, der vidne om Kedelpassernes Pligtforsømmelse, melde ogsaa, at Kedlens Eksplosion afværgedes ved, at Materialet var istand til at give efter. 18. I det foregaaende er der stadig gaaet ud fra, at Fpdevandet til Kedlen var ferskt, det kan imidlertid forekomme, at man her i Landet er henvist til at fpde Landkedler med Saltvand. Man maa da erindre, at Äalt er saa lidt flygtigt, at det vil blive i Kedlen og saaledes esterhaanden ophobes i, en saadan Grad, at det vil udskille sig i Krystaller. Man maa derfor ferske fit Band i Kedlen ved U.dblcesning, og da Saltdannelsen fore-- gaar livlig i Vandskorpen, der have en egen Hane, Skumhanen, som benyttes ved Siden af Vandhanen. Ved Salinometret, en Flydevægt, undersøger man med passende Mellemrum Kedelvandets Saltholdighed. Det anbefales naar man gaar med salt eller brakt Vand, at sætte Zink- plader i Kedlen, idet disses Fortæring beskytter Kedelpladerne mod Tæring. 6*